| Notesbog | Blåvandshuk | Fotos | Vejr og vind | Sidste nyt | Martin | om siden |
|
Om Martin  Martins fotoudstyr Martins billed– behandling Fotografering af håndholdte fugle Martins profil på Netfugl Martins yndlings- citater Martins DK arter Martins Blåvandshuk arter Martins matrikel- arter |
Sidst revideret 7. februar 2007
Martins ædelartsliste
Et tilbageblik...Da jeg startede med at kigge på fugle anede jeg ikke hvad en ædelart var! Jeg kendte stort set ingen ornitologer og i felten var jeg derfor stort set altid alene. Jeg hyggede mig med fuglene på min faste lokalitet langs Odense Å. Siden jeg startede er meget sket, ikke kun for mig og min fuglekigning, men også for feltornitologien som sådan. Det at twitche - altså at køre hen for at se en fugl som en anden har fundet (det som nogen kalder at sutte andres bolsjer) - er blevet en afart af ornitologien som fylder en hel del på både godt og ondt. Danmark er blevet "mindre" eftersom alle har mobiltelefon og langt de fleste har bil. Fuglenyheder spredes med lynets hast og mange ornitologer kører tusinde af kilometer om året for at se på fugle rundt omkring i Danmark. Kolibribirdere...Jeg synes en overgang, at twitchingen generelt var ved at tage overhånd. Flere og flere ornitologer synes jeg mest af alt mindede om "kolibribirdere" - de piskede rundt fra lokalitet til lokalitet for at krydse arter af på den ene eller den anden liste. Ædelarterkonkurrencernes indtog...Jeg synes heldigvis at det har vendt igen. Flere og flere går således mere op i at finde sine egne fugle og ædelarter. Flere og flere konkurrerer går også denne vej. I 2006 opstartede jeg selv ædelartskonkurrencen: Tip 30 ædelarter i DOF Fyn regi. Formålet var netop at få folk ud og finde deres egne fugle. Et af de helt store tiltag er konkurrencen der starter 1. januar 2008 - LANDSKAMPEN. Jeg glæder mig meget til at følge med og er sikker på at det booster aktiviteten og interessen for ædelarter. At ædle en art er for fedt...Jeg har altid synes, det var super fedt at finde fuglene selv. Jeg husker tydeligt da jeg på en fin solskinsformiddag fandt en Flodsanger på min faste lokalitet ved Odense Å. Adrenalinen pumpede og kroppen fyldtes af glæde... Denne følelse er bare for fed! Det var i den spæde begyndelse af min fugleinteresse og meget er sket siden. Det at finde sine egne fugle har ikke altid fyldt så meget som det efterhånden gør. Jeg fik nok først rigtig fokus på det i løbet af 2003 og siden da, er jeg blevet mere og mere fokuseret på selv at finde mine fugle. Det at have fået børn har også betydet noget. Tiden til at kigge på fugle er blevet langt mere kostbar, så når jeg endelig er i felten, går jeg ofte efter at finde mine egne fugle. Ikke forstået på den måde, at jeg holder mig væk fra andre ornitologer eller de gode lokaliteter hvor der kommer mange ornitologer, men mere at jeg hellere vil bruge tiden i felten, end at køre det halve kongerige rundt for at se noget som andre har fundet. Når det gælder nye arter, er jeg dog villig til at køre langt og længe, men kun hvis jeg tid og mulighed for det. Tidligere var jeg meget ærgelig over nye arter jeg ikke havde mulighed for at kunne køre på, men nu tager jeg det meget mere afslappet, og det hænder at jeg vælger ikke at køre for derimod at forsøge at finde noget selv. Bedste eksempel på dette er nok fra den dag da Rolf fandt den Gulgrå Værling i Skagen. Jeg var ved Blåvandshuk, og det "stank langt væk af hits!" Jeg var sikker på, at vi ville finde noget godt selv - var eksempelvis overbevist om, at vi ville finde værlingen med den sorte hjelm (Hætteværling) - hvorfor jeg valgte at blive. Der var ellers rig mulighed for lift, og mange der forsøgte at overtale mig... men jeg blev og trods følgende historie blev det en super dag.... For der var HIT på hukket den dag... PSJ fangede en Hætteværling hun men fejlbestemte den til Karmindompap....som jeg ikke så! Som kuriosum til historien hører, at de på Helgoland fangede en Hætteværling han samme dag! Jeg kan stadig tænke tanken: kunne hannen og hunnen dog ikke have byttet plads?! Anyway så synes jeg det er fedt selv at finde fuglene. Der er mange fugle jeg drømmer om at finde, og tankerne kredser tit om at ædle en af de helt sjældne....
Arter jeg rigtig gerne vil finde selv...To af de targetarter, jeg har arbejdet meget på de sidste par år, har været Islom og Hvidnæbbet Lom. Mit mål har været at finde dem på hukket... og i 2007 lykkedes det at se begge arter indenfor 48 minutter sammen med Knudsen - en helt fantastisk FED dag! Jeg opdagede den Hvidnæbbede, så jeg har stadig til gode at finde Islommen...måske bliver det i 2008? En art som også står helt i top på ædelarts-wanted-listen er Hvidskægget Sanger. Jeg vil finde den selv og det skal være ved Blåvandshuk! Når det på et tidspunkt sker, vil det også være ny art for mig - den første selvfundne siden jeg fandt Sort Stork på Mandø i 2003, så det må være på tide med den næste... Sabinemåge med hat er også en drøm. Jeg har set en del 1k fugle, men har stadig den flotte gamle fugl til gode. Drømmer om at finde den trækkende på hukket... Der er flere "oplagte arter" som jeg relativt let kunne gå ud og finde, eksempelvis Pibesvane, Sortspætte og Middelhavssølvmåge, men det er arter som må "komme når de kommer". Selvom det er fedt at finde arter selv, så gider jeg således ikke ræse rundt for at få dem i bogen. En anden art jeg undrer over ikke at have fundet endnu er Skestork! Jeg har således kun set arten på lokaliteter, hvor den regelmæssigt forekommer, så jeg er spændt på, hvornår den dukker op som en overraskelse. til top
|
|
|
copyright © Martin Søgaard Nielsen
udarbejdet d. 29. december 2007 |