Notesbog | Blåvandshuk | Fotos | Vejr og vind | Sidste nyt | Martin | om siden |
![]() Sidste nye foto ![]() 2. sidste nye foto "Jo mere aktiv du er, jo mere heldig er du..." ![]() Notesbog 2006 ![]() Notesbog 2005 ![]() Notesbog 2004 "Der ligger altid en god oplevelse og venter..." Nyt fra Felten af RSN og SSL: Desværre ophørte Nyt fra Felten pr. september august 2007 juli 2007 juni 2007 maj 2007 april 2007 marts 2007 februar 2007 januar 2007 Fuglestof:
Omvendt træk eller...? phyller på Chrø |
Sidst revideret 28/3 2008
28/12 Konkurrencer med Thomas
Tilbage i november aftalte Thomas og jeg at vi skulle lave os nogle konkurrencer der kunne booste vores indsatser med kikkerter og kameraer i 2008. Udarbejdet 28/12 2007
28/12 "Se så at få opdateret din hjemmeside..."
Den sidste halvanden måneds tid har jeg kun fået skrevet meget lidt her i notesbogen. Min hjemmesides primære formål er at samle mine oplevelser i felten, men jeg er da rigtig glad for at flere kigger på min side en gang imellem. Jeg er derfor blevet ret glad, når jeg af flere personer den sidste tid har fået spørgsmålet: "Hvornår sker der noget på din side.... nu må du lige se at få opdateret!". Udarbejdet 28/12 2007
28/12 Støv på kikkerterne...
I december måned har min kikkert, mit teleskop og mit kamera godt nok samlet støv for alle pengene. Det har været begrænset til matriklen, og den bugner da godt nok også af Skovspurve og Grønirisker på foderbrættet, men så heller ikke mere end det. Jeg synes, det er ufatteligt, at der ikke kommer bare en enkelt flok Silkehaler forbi, men der er jo næsten heller ikke set nogen på Fyn endnu. Måske kommer der nogle lidt senere på vinteren, jeg håber stadig... Udarbejdet 28/12 2007, sidst revideret 30/1 2008
12/12 Nyt fra Felten er ophørt - øv! -og øv for Netfugl...
Efter at have undret over hvorvidt RSN og SSL skrev Nyt fra Felten for september og de andre måneder der manglede, besluttede jeg mig for at skrive til dem og høre. Udarbejdet d. 28/12 2007
4/12 Dompapper i haven
Ultimo november og primo december var der hver dag Dompapper i haven. En enkelt gang så jeg hele 4 på en gang. De er simpelthen så flotte når de sidder i solen. De sad dog sjældent særlig fotogent, men en enkelt gang sad en enkelt godt, og fluks blev kameraet hevet frem... Udarbejdet d. 28/12 2007
23-27/11 Indlagt med lungebetændelse!!!Efter at have kæmpet længe med forkølelse og den sidste uge med influenza, meget høj feber og lungebetændelse kunne kroppen ikke mere. Fredag formiddag blev jeg således indlagt akut! På sygehuset blev penicilinen hældt direkte ind i årene, så jeg troede jeg hurtigt ville blive frisk. Det gik dog kun meget langsomt fremad, og først om tirsdagen var jeg frisk nok til at komme hjem. Det var en grov omgang, men nu er det rart at være hjemme igen, og mærke at det går fremad dag for dag. Og hvor er det skønt igen at have energi til at sidde bag skærmen igen, så jeg kan komme i gang med hjemmesiden igen. Udarbejdet d. 30/11 2007
6/11 Hvidvinget Måge på hukket...en meget sjælden efterårsgæstHenrik fandt en Hvidvinget Måge 1k, hvilket var noget af en overraskelse. Ifølge Dofbasen er det kun 10. fugl i 2. halvår siden 1963! Udover mågen sås en Mellemkjove 1k og et par Søkonger. Udarbejdet 8/2 2008
3/11 Mit første foto af Isfugl
Efter at have været spærret inde af forkølelse hele ugen, var det en befrielse at komme ud i den friske luft. Jeg skulle til optikeren og prøve hvorvidt min kikkert kunne bruges optimalt, med de nye briller jeg endelig har fået overtalt mig selv til at investere i. De nuværende er 7 år gamle og coatningen er efterhånden slidt meget af. Efter endt afprøvning kørte jeg ned til Munke Mose for at fotografere Vandstær. De første 5 minutter kunne jeg ikke finde nogen, men så sad der pludselig en.
Jeg har længe drømt om at fotografere Isfugl, men ikke gået målrettet efter det endnu... så det var en god bifangst. Isfuglen sad kun kortvarigt inden den drønede videre. Vandstærene var meget samarbejdsvillige, hvilket solen desværre ikke var. Lysforholdende var således ret vanskelige, hvorfor jeg valgte at skyde i rawformat. Jeg har hidtil kun skudt i jpg, men under disse lysforhold og med en fugl med så meget hvidt i fjerdragten ville det være en klar fordel at skyde i raw. Under billedbehandlingen viste det sig da også at holde stik, så jeg er glad for, at jeg med Photoshop Elements 5.0 nu har mulighed for at behandle raw-filer. Det blev en skøn eftermiddag, hvor jeg også fik fornøjelsen af en Bjergvipstjert, så jeg fik maksimalt udbytte af min lille tur i mosen. Er det muligt at aldersbestemme Vandstære i felten?Da jeg gennemgik billederne, kiggede jeg nøje efter feltkendetegn, der kunne afsløre hvorvidt det var 1. vinter fugle eller 2k+ fugle. Ifølge 'Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten' af Beaman, Madge og Olsen samt 'Identification guide to european passerines' af Lars Svensson har 1. vinter fugle hvide eller grå-hvide spidser på store dækfjer og armsvingfjer. Øjnene er olivengrå (brune på 2k+). På et par af mine billeder af den ene fugl, der godt nok er ret så slørede og uskarpe, synes jeg dog at kunne se, at et par af de store dækfjer har lyse spidser. Med hensyn til øjenfarven på fuglen synes denne brun. Hvad er din opfattelse?... send en mail. Det gav blod på tanden med henblik på at se andres billeder igennem. Jeg studerede efterfølgende alle billeder af Vandstær på Netfugl, men til nogen forundring var der ingen af disse, der viser en Vandstær med tydeligt lysspidsede store dækfjer eller grålig øjenfarve. Det undrer jeg mig noget over, og tænker om det er fordi, de nævnte kendetegn for fugle i 1. vinterdragt kun kan ses i hånden, at kendetegnene kun er synlige i det meget tidlige efterår eller ??? Har du erfaring med ovennævnte eller en kommentar til min undren så send mig endelig en mail... Udarbejdet d. 3/11 2007 - revideret d. 30/11 2007
1/11 Rekordsen Bynkefugl ved BlåvandshukI dag så Henrik den seneste Bynkefugl nogensinde på hukket. Af øvrige fugle bød havobsen på 6 Søkonger samt lidt Rider og Dværgmåger. Det er virkelig vinteragtigt herovre fortæller Henrik. der er ingen fugle i krattene og du hører ingenting. 26/10 Blåvandstur: drømme om Brun Løvs blev til en Hedelærke
Thomas og jeg havde pisket en stemning op til vores tur... vi var overbeviste om at vi ville finde en Brun Løvsanger, Fuglekongesanger eller det der er endnu bedre! Vi snakkede på vejen, om vi skulle køre til Mandø, men jeg var mest hooked på at starte i Blåvandsområdet. Vejret var meget gråt og mørkt, men det skulle holdt tørt hele dagen. Thomas startede sit trawl på campingpladsen, mens jeg kørte ud på hukket. Henrik var i gang med ringmærkningen, og Jimmy stod på morgenobsen og havde ikke set det store. Jeg ville luske lidt på sydhukket, og jeg var kun lige gået ind af stien da en Hedelærke lettede lige for fødderne af mig. Den gik ned på stien igen, så jeg løb tilbage efter kameraet. Den var meget tillidsfuld, så jeg havde gode muligheder for at tage billeder. Pludselig kom Henrik og han var ved at træde på både mig og fuglen. Han havde slet ikke set os, men det skræmte dog hverken mig eller fuglen, hvorfor Henrik også kunne nyde den lidt pjuskede men herlige Hedelærke. Efter endt fotografering var jeg med på et par netrunder. Det gav en del Grønirisker men luften var også fuld af Grønirisker, vel nok 7-800! Den store flok havde været her de sidste par dage, og selvom der var mange der gik i nettene, var der næsten ingen gengangere. Vi snakkede om, at fuglen måske siver igennem og der blot kommer nye til hele tiden? Svært at blive klog på! Fangste af de mange Grønirisker gav pote den anden dag, idet de fangede hele 3 fugle med norske ringe, hvoraf de to var fra samme serie. Henrik var nødt til at lukke nettene ved middagstid, hvorfor jeg ringede til Thomas og vi fik lagt en plan. Vi måtte opgive at tage til Mandø grundet begyndende højvande, hvorfor vi i stedet begav os til Grønnnigen. Vi fik fornøjelsen af et par Sortstrubede Bynkefugle inden vi begav os mod Nyeng. Vi trawlede vejen op gennem golfbanen, men der var stort set ingen fugle. På vejen tilbage hørte og så vi dog en spændende Gransanger sp., der kaldte præcis som Tristis-Gransanger på cd'en Eastern Vagrants. Denne race er dog så svært bestemmelig, at den ikke med sikkerhed kan bestemmes i felten. Det til trods, var det svært spændende at høre og se denne fugl, som det desværre ikke lykkedes at få billeder af. Inden det blev mørkt delte vi os igen. Thomas ville trawle toldervej, hvorimod jeg var sikker på at campingpladsen gemte andet end de 6 Gransangere Thomas havde støvet op i formiddags. Der var da også godt med liv, og den næste time gav 10 Gransangere. Mærkeligt at der ikke var andet i mellem, for det stank langt væk af et af de giftigere bryn! Jeg kørte tilbage og samlede Thomas op. Vi var lidt skuffede over at vi ikke kunne støve noget op, men vi var enige om at det var fedt at give den fuld gas i krattene, og glædede os til næste trawl. 17/10 Sølvhejre, Islom, Store Stormsvaler m.m. på hukket...
Dagen i dag har været helt super for Blåvands Huk. Den Sibirisk Sortstrubede Bynkefugl raster fortsat i mosen på 4. dag. En Islom i sommerdragt kom sydfra og gik til rast på hukket. En Havørn blev set trække nord, hvorimod en storfalk trak syd. Næsten alle der så den var overbeviste om, at det var en Jagtfalk 1k med bytte i fangerne, men Alex Sand Frich genfandt den på Skallingen, og måtte indrømme at det ikke var et bytte, men stropper den havde ved fangerne. Det er andet år i træk der ses stropfalk på hukket, idet jeg selv var med til at se en Jagtfalk? 1k sidste efterår. Mht artstilhørigheden har erfaringer vist, at det unægtelig bliver noget sværere af, at der er en falkonerfugl. Sidste år fandt Bent således en død stropfalk på Skallingen (før den vi så på hukket). Den lignede fuldstændig en Jagtfalk, men falkens ejer, kunne til stor overraskelse oplyse, at der også var Slagfalk i den!!! Stormsvaler i stille vejr!På havet var der ved middagstid også set hele 4 Store Stormsvaler!!! Det har ellers det sidste døgn kun blæst 5-8 m/s fra SV og i formiddagstimerne fra V, hvorfor det er lidt en gåde at der pludselig kommer stormsvaler?! Og så måske alligevel ikke. I forbindelse med gårsdagens passage af en koldfront passerede et meget lille men intenst lavtryk nordskandinavien. Det er helt sikkert at stormsvalerne har været gennem dette vindfelt, hvorfor de nu halvtrætte har trukket ned langs den jydske vestkyst. Dagens bedste fugl blev dog en trækkende Sølvhejre der er ny art for hukket. Bent og Claus Hornemann var på vej ned til Ishuset efter pølser, da 'Mr. longspot' alias Claus Hornemann slog til med sit nærmest skræmmende gode syn igen. Fuglen var dog tæt på - modsat mange af de prikfund Claus har gjort - da de opdagede den kom trækkende over. Jeg var ved at snakke med Henrik, da der blev råbt og skreget i baggrunden. Jeg hørte en masse skramlen og løben inden forbindelsen blev afbrudt... Knudsen kunne senere fortælle, at han lige akkurat havde nået at se den, inden den forsvandt mod syd. 14/10 Det stinker af Brun Løvsanger...
Der er set en del Brune Løvsangere i England og Holland i disse dage, så det lugter langt væk af, at der snart kommer en til DK. Mon ikke der dukker en op på felttræffet? Der er også set 2 Stribede Sangere i England, hvilket jo bringer minderne frem fra sidste års kæmpe overraskelse på Mandø...
14/10 Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl i mosen ved BlåvandshukÅrets 2. Sibirisk Sortstrubede Bynkefugl blev i dag fundet i mosen. Det er lidt uklart hvem der egentlig fandt fuglen, men Jimmy Skat var den, der bemærkede og bestemte fuglen som ligesom i foråret rastede i mosen. Der er blandt andet taget dette fine billeder af fuglen. 14/10 Slørugle ved Blåvandshuk2 personer meddelte i dag Henrik at de havde set Slørugle ved Vesterled. Der er tilsyneladende ikke andre der har set den, trods mange folk i området. 13/10 2 timers tur gav 610 Musvåger...
Jeg havde hele formiddagen tudet om kap med Thomas i telefonen. Vejret var helt vildt klart efter en kold nat. Solen skinnede og ikke en vind rørte sig. Først blev den Tretåede Spætte meldt fra Skagen. Dernæst Fuglekongesanger fra Blåvand og inden middag blev der så meldt om Kejserørn og Stor Skrigeørn indtrækkende på Stevns!!! Thomas og jeg var beggede groundede, så der var dømt store tudefjæs hos os begge. På et tidspunkt talte jeg 140 Musvåger i en skrue. Det var sgu for fedt. Jeg tjekkede og tjekkede for der måtte da være andet i mellem. Jeg havde set 1 Fjeldvåge tidligere og her blev det til endnu en. Jeg undrede mig over at der ingen glenter var i mellem.... men det viste der sig også at være.... jeg fandt den bare først da jeg hjemme igen sad og kiggede mine billeder igennem!!! Godt bommet Søgaard! Nå, men sådan noget sker og heldigvis var den herrelangt væk.
På et tidspunkt standsede en cykelrytter op. Han var ligesom jeg helt betaget af det flotte syn. Han havde aldrig set noget lignende, og ville ønske hans søn på 9 år kunne se det. Sønnen var således helt vild med dyr incl. fugle, så jeg benyttede lejligheden til lidt lobbyisme for fugleinteressen. Musvågerne var ved at være langt væk, så jeg kørte længere nordpå. Jeg endte næsten ved Nordenhuse, hvor jeg havde godt udsyn og vågerne væltede fortsat ind fra havet. Pludselig kom Kurt betjent kørende. Har du set noget til ørnen! Aah... hva for en ørn?. Eske har set en ubestemt Skrigeørn eller Kejserørn trække ind for ca. en time siden!!! Klokken var nu ca. 14 og jeg blev noget paf! Hvorfor pokker havde han ikke meldt den ud? Den var jo over alle bjerge nu. Kurt kørte videre, mens jeg stod tilbage og var herreærgelig. Eske havde set den ca. 1 km fra hvor jeg stod i Teglværksskoven. Hvor var det bare uheldigt. Jeg ringede til Thomas der måtte lægge øre til en ordentlig gang galde...! Jeg besluttede at ringe til Eske, for at sige at jeg synes han skulle melde den ud. Selvom den var væk, var den jo på vej mod SV, så andre kunne jo kigge efter den. Det var godt jeg ringede til Eske, for han kunne fortælle at han havde fået set ørnen bedre end det Kurt fortalte, og at det var en klar Havørn! Han havde desuden haft den kl. 13.00. Jeg blev noget lettet, for havde det været en af de nævnte ørne jeg havde misset ville det godt nok have været surt. Anyway så viser det bare at historier kan opstå af ingenting, og at det altid er godt at gå direkte til kilden. Jeg nød det sidste kvarter jeg havde tilbage, og vågerne trak nu ind nord for Nordenhuse. 14 Bjergirisker, mine første i efteråret, kom trækkende forbi og krydrede et par super timer på en kanon flot efterårsdag... Alt i alt blev det til 610 Musvåger, 2 Fjeldvåger og 1 Rød Glente. 5/10 Blåvandstur: 4 Hvidbrynede Løvsangere og en Pileværling!!!
Jeg havde tanker om en tur torsdag eller fredag. Det så ud til at blive noget regnfuldt vejr om torsdagen, så jeg valgte fredag. Torsdag trak der også et gedigent regnvejr ind fra vest og der blev så godt som intet set i DK. Vinden var dog fortsat i Ø og NØ, så der var lagt i ovnen til en god dag om fredagen, hvor det ville blive klart og ret stille vejr. Om aftenen ringede Thomas og sagde, at han var klar på at tage med, og det var sgu fedt, for det var umindelige tider siden, vi sidst havde haft en rigtig trawletur sammen.
En stille morgen...Vi startede ud fra Odense kl. 7.45, da Alex lige skulle i tøjet inden jeg kunne komme afsted. På vejen tikkede der melding ind om Schwarz Løvsanger ved Hanstholm fyrkrat. Det tegnede sgu godt. Der kom også melding om Hvidbrynet Løvsanger fra Mandø, så vi var toptændte. Vi var fremme i Blåvand kl. 9.10, hvor vi startede ud med at luske ved TDC. Optimismen var helt i top, og jeg var sikker på at vi nok skulle finde et bryn i første hug. Der gik da heller ikke mere end 10 minutter før Thomas ringede... et ubestemt phyl-kald piskede stemningen opad. Inden jeg nåede frem havde han dog fået trukket i festbremsen og drømmen om en Fuglekongesanger blev til en Gransanger. Vi kørte videre ud til hukket, idet jeg gerne ville på morgenobs. Thomas besluttede at gå i mosen. Selvom vinden var svag fra Ø og klokken var 10, var det FEDT at være på havobs igen. Per Bo og en masse andre havde ikke haft det store på morgenobsen. Jeg nød det selvom den næste time ikke gav det vilde. Jeg synes det var fedt at tjekke lommer igen igen, og igen igen studere feltkendetegn. Der var som i sidste uge stadig langt flest i sommerdragt, men også enkelte i vinterdragt samt enkelte ungfugle. I løbet af en times havobs så jeg blandt andet: Dværgmåge 1k samt Rødlom 39 S.
Og en stille formiddag...Efter morgenobsen var jeg nødt til at ringe til Thomas, for hvorfor havde han ikke fundet noget endnu? Meldingen var ret klar i den anden ende af røret. Det er total blæst for fugle, kunne Thomas berette! Det var en noget nedslående melding, men hvad, dagen var jo lang endnu. Jeg spiste lidt og så var det tid til kratlusk. Jeg kørte ind til masterne. Det var fedt vejr, med høj klar sol, men fugle var der meget få af. Efter godt 20 minutter uden en eneste fugl i krattene, fik 3 Sortstrubede Bynkefugle dog humøret til at stige. 2 flotte hanner og en hun. Et opkald til Thomas gav intet opløftende nyt. Han var nu på vej tværs gennem sommerhushaverne i Blåvand, men der var stadig ingen fugle... Det tegnede til at blive en af de dage, hvor det hele fusede ud i sandet...
Hvidbrynet Løvsanger på Sønder Vasevej...Jeg var kørt ned til Hvidbjerg Camping, hvor jeg tidligere har fundet bryn sammen med Rune. Jeg startede på Nordre Digevej, og hvor var det rart at høre 2-3 Gransangere kalde. Pludselig kom optimismen tilbage for fuld kraft. Der er garanteret bryn herinde, tænkte jeg og gik ind på campingpladsen. Jeg nåede dog kun at tjekke de første 2 Gransangere førend telefonen ringede kl. 12.50: Så lykkedes det! Thomas havde endelig fundet en Hvidbrynet Løvsanger. Han var ved Sønder Vasevej 46, så jeg var fremme i løbet af no time. Hvor var det FEDT at se Hvidbrynet Løvsanger igen. Den er bare SÅ FED. Der gik ikke længe førend vi fik selskab af flere ornitter heriblandt Alex Rosendahl, Per Poulsen, Per Bo og lidt senere også Henrik og Tessa. Fuglen var nu ikke videre samarbejdsvillig, så vi fik noget gummiarme af at holde kameraerne parate. Den vimsede rundt og sad kun stille i få øjeblikke. Det lykkedes desværre kun at få et uskarpt foto af fuglen, selvom jeg var meget opsat på at få taget nogle gode billeder.
2 Hvidbrynede ved Skallinglaboratoriet...Efter nogen tid besluttede vi at fortsætte dagens trawl. Thomas og jeg snakkede frem og tilbage om hvor vi skulle fortsætte vores kratlusk. Vi besluttede os for at tage til Skallinglaboratoriet, for så kunne vi tage tilbage og tjekke campingpladsen bagefter. Klokken var 14.10 da vi delte os ved Skallinglaboratoriet og efter kun få minutter, ringede Thomas: Der sidder en Hvidbrynet herovre, og måske er der 2! Det var s..... nu slog han til igen, og jeg havde intet fundet endnu! Jeg ville sgu også gerne finde et bryn, men når der nu var bryn igen, så måtte der være flere, tænkte jeg. Anyway FEDT, fedt tænkte jeg og løb hen til Skallingvej 14, hvor Thomas og jeg snart stod flankeret af 2 hidsige hunde. De gøede som besatte, men fandt da heldigvis ud af at vi var ret harmløse. Hundene fik dog senere skræmt livet af en svensk ornitolog, der noget bange måtte trække sig tilbage! Jeg kunne høre en Hvidbrynet kalde som en gal, inden jeg var kommet frem, og det var fedt at høre dens kald igen, for dagens første fugl sagde ikke en lyd, efter at Thomas havde opdaget den på stemmen. Thomas var lidt i tvivl om, hvorvidt der var 2, idet han synes han havde hørt endnu en kalde fra den anden side af hestefolden. Det skulle tjekkes, så Thomas gik rundt om folden. Den var sgu god nok, for vi endte med at kigge på hver sin fugl, mens vi snakkede sammen i telefon. Hold kæft hvor fedt! Thomas havde sit spritnye udstyr med - Canon EOS 400D og 400mm blænde 5,6 - og fik taget dette billede af dagens 3. bryn. ![]() Hvidbrynet Løvsanger - dagens 3. - Skallingvej 14 ved Skallinglaboratoriet, 5. oktober 2007 Fotograf: Thomas Hellesen
Dværgværling på Nyeng...Nu, var der sgu gang i den. Vi var helt oppe at ringe, og ligeså skidt som det gik om formiddagen, ligeså godt gik det nu. De 2 bryn fik igen flere ornitter til at komme til, heriblandt PPO der kunne fremvise flotte fotos af den Hvidbrynede på Sønder Vasevej. Over en mad blev vi enige om, at tjekke hegnet langs skoven ved kanten af Skallingen. Vi nåede dog ikke så langt idet Per Bo ringede: Dværgværling ved golfbanen på Nyeng! Chokmelding! Jeg var allerede på vej, mens Thomas stivnede lidt mens han tørt kommenterede meldingen: Det var jo den jeg skulle ha' fundet! Han kom dog hurtigt ind i bilen, mens jeg fik fumlet mit kamera ned i tasken og ind i bilen. Adrenalinet pumpede rundt i kroppen, selvom vi begge to havde set Dværgværling før. Jeg havde dog kun set en i hånden, og ville helt vildt gerne se en i felten. Jeg var lige ved at glemme Alex Rosendahl, PPO og Kia der stadig stod og kiggede på bryn. Sølvpilen var lige kommet i fart, men jeg fik klodsbremset og råbt ud af vinduet: Dværgværling på Nyeng ved Golfbanen. De blev noget overraskede, og uden yderligere info løb de mod deres biler. På vejen ringede Bent med meldingen, og jeg kunne opstemt fortælle at vi var på vej! Humøret var i top og der var dømt hitstemning i bilen. Få minutter senere parkerede vi bilen og jeg løb afsted. Det gik noget bedre, end da jeg skulle løbe marathon efter Brilleternen, men tempo og terræn var også væsentlig mildere. Det var et godt stykke oppe ad vejen, men det så ud som de havde den, for de vinkede, at jeg skulle sætte farten ned og forsigtigt komme nærmere. Den gik i græsset i kanten af vejen sammen med 4-5 Bogfinker. Der gik et par minutter, inden jeg kunne se bare lidt af den. Den skjulte sig meget ude i det lange græs, og vi så den kun i korte glimt, og ofte var det kun hovedet vi kunne se. En enkelt gang fløj den op i et træ, men den var hurtigt nede igen. Den gik i skygge, så at farverne ikke var så rødbrune som jeg havde forventet tænkte jeg ikke så meget over. Den hvide øjenring var heller ikke så tydelig, men med kun 1 fugls erfaring, tænkte jeg, at det nok kunne variere. Der var nogen der snakkede om at den rejste issefjerene en del, men det havde jeg endnu til gode at se. Efter kort tid ringede Knudsen som jeg havde prøvet at ringe til flere gange. Det kørte ikke helt for min mobil i dag. Jeg modtog ingen DOFcalls og jeg kunne heller ikke ringe til Monica, så det var sgu da heldigt at Per Bo kunne få fat i mig. Det viste sig dog at han havde prøvet flere gange inden det lykkedes! Nå, men Knudsen var også på vej og spurgte om han skulle løbe, eller han kunne tage det roligt.... - jeg vævede lidt i det, og kort tid efter vores samtale kom Knudsen løbende op ad vejen. At Knudsen løber for at se en fugl, kommer ikke som den store overraskelse for mig. Den mand løber ikke kun på hits, men også på lokale sjældenheder! For nogle år siden løb han fra stationen til skurvognen, for at se en forårs-Vandrefalk der rastede ved lavvande på hukket. Dengang blev jeg vildt overrasket for hvor mange Vandrefalke har den mand ikke set i sit liv???!!! Anyway, så synes jeg det er fedt at se andre ornitologers iver og kamp for at nå frem til en fugl.
Knudsen dømmer den til Pileværling!!!Allerede ved første øjekast på værlingen meldte Knudsen, at der var noget galt. Hovedet er godt nok stort for en Dværgværling, og issefjerene er godt nok meget rejste! Vi stod vel nu 13-15 mand, der ikke helt forstod hvad han havde gang i. Er der nogen der kan udelukke Pileværling? Øøøhh? Jeg kunne sgu ikke lige, for jeg har aldrig set Pileværling, og jeg havde stadig kun set fuglen dårligt. Der var flere der fastholdt, at det var en Dværgværling, og især Alex Rosendahl var stensikker i sin sag. Jo flere gange Henrik så den, jo mere snakkede han om Pileværling. Thomas og jeg synes nu stadig godt det kunne være en Dværgværling, men vi var ret ydmyge for vores kompetencer indenfor Dværg- og Pileværling strakte sig tilsammen til 2 Dværgværlinger! Det var jo ligesom ikke meget i forhold til en mand der nu stod og snakkede om hovedstørrelse de 2 arter imellem!!! Bent kom også til og så fuglen. Han mente også at der var noget galt! Nu pegede det meget kraftigt mod Pileværling! Hold kæft mand, det ville jo være helt vildt, og ny art til såvel Thomas og mig. Havde jeg vidst det, havde jeg sgu nok også løbet, sagde Thomas. Vi manglede dog stadig at se fuglen godt. Der gik endnu nogle minutter førend den kom frit frem. Pludselig hoppede den frit ud i hjulsporet og shit hvor den nu rejste isse! En helt klar Pileværling for alle, selv Alex Rosendahl der hårdnakket holdt ved Dværgværling til det sidste. Fuglen rejste issefjerene helt vildt, og fik dermed det karakteristiske Pileværling-look med trekantet hoved. Øjenbrynsstriben var lang og gradvist lysere fra foran øjet til bag øjet, hvor den næsten var helt hvid. I nakken sås den lyse nakkeplet, når den rejste issefjerene. Da vi så den godt var det tydeligt at se at hovedets farver var koldt gråbrune og altså ikke varmt rødbrune som først antaget. Den var markeret/stribet på brystet, og striberne smeltede nærmest sammen til en slags hagesmæk, hvilket tydeligt ses på nedenstående billede.
Læs her om KMOs beskrivelse af hagesmækkendetegnet hos Pileværling. Det var meget svært at få billeder fuglen, dels fordi den skulkede helt enormt, men også fordi vi holdt os på behørig afstand. Jeg fik dog et enkelt dogmebillede, hvor enkelte kendetegn kan ses.
Efter vi var gået lykkedes det dog for Kent Olsen at tage dette billede.
Fyrremejse og Rød Glente ved PileværlingenVi fik set den nu sikre Pileværling ganske godt, og jeg besluttede udelukkende at bruge tiden på at se og høre den så godt som muligt, i stedet for at bruge for meget krudt på at fotografere den yderligere. Den var nu mere urolig og fløj noget omkring og satte sig flere gange højt oppe i fyrretræerne. Den tikkede ivrigt, og det var rigtig fedt at høre en tikværling ordentligt. Jeg har kun en gang tidligere hørt en tikværling. Det var ved Hvidbjerg Strand i starten af 90'erne, så det var dejligt endelig at høre en. Mens vi stod og kiggede på værlingen kaldte en Fyrremejse lige i hovedet på os. Det var noget uventet og selvom det var en lokal sjældenhed koncentrerede jeg mig fuldt ud om værlingen. På vejen tilbage til bilen fløj en Rød Glente lige hen over hovedet på os. En fin fin ungfugl. Henrik og Bent var glade for endelig at have set deres første Rød Glente i området her i efteråret, og Henrik gjorde noget grin med det, når de nu havde 439 trækkende på Stevns forleden!
Dagens 4. bryn på Hvidbjerg CampingThomas og jeg var superglade for Pileværlingen, og vi var rigtig glade for at være - 'on location' - fremfor som oftest at skulle twitche hjemmefra... Vi var fortsat tændte på at finde flere bryn, og der var rigtig mange gode steder, vi ikke havde fået tjekket endnu. Vi besluttede at køre til Hvidbjerg Camping og fortsætte hvor jeg slap da Thomas fandt dagens 1. bryn. Der var rigtig mange fugle i pilekrattene, og de var ret nemme at se, da krattene jo er ret smalle. Det er også en af grundene til at jeg godt kan lide at luske på campingpladsen, for fuglene er til at se og forsvinder ikke bare ind i et stort krat som ved Hanstholm fyrkrat - på en måde et fedt krat, men også mit hadekrat, for det er megastort. Der var fin aftensol og Gransangerne kaldte ivrigt fra alle kanter. Der kom flere og flere granser i bogen, men bryn var der ikke noget af. En sen Gærdesanger fik optimismen til at stige igen, og næsten ved vejs ende sagde jeg til Thomas: vi går herop, der sidder garnanteret et bryn heroppe. Vi gik op ad endnu en sti, og efter 40m var den der! Dagens 4. Hvidbrynede Løvsanger kaldte fra pilehegnet. Den var meget medgørlig og meget fin. Vi var slet ikke til at slå ud, og jeg var glad for endelig at være med til at finde et af brynene. Desværre var solen ved at gå ned, så selvom vi var toptændte og toptunede var der ikke mere lys at luske i...
Drama på pizzariaet - pizzagaffel hang fast i Martins hånd!!!For at fejre dagen valgte vi at spise en pizza inde i Blåvand By. Der blev ringet og sms'et på livet løs om vores gulddag. En dofcall fra Mandø fik os dog lidt ned på jorden. De havde fundet 5 bryn - 1 mere end os... aaargh det var sgu lidt bittert, men vi undskyldte os med at vi jo brugte flere timer på Pileværlingen, og vi var enige om at vi ellers ville have fundet endnu flere... jo selvtilliden fejlede ikke noget, men objektivt set, var der også basis for at have fundet flere, for der har været rigtig rigtig mange bryn denne dag! Under en telefonsamtale tabte jeg min gaffel, og da jeg greb ud efter den, fik jeg på forunderlig vis hakket den dybt ind i håndfladen. Jeg kunne mærke at den gik et godt stykke ind, og da jeg løftede hånden op og gaflen blev siddende, stikkende ud i luften blev Thomas noget chokeret! Det så dog også noget dramatisk ud, men jeg fik da hevet gaflen ud mens Thomas så måbende til. Telefonsamtalen med Rune kunne jeg dog gøre færdig inden jeg lige måtte en tur ud og rense såret!
Datoen 5. oktober kombineret med hit i Hanstholm og MSN i Blåvand er en god cocktail til værlinger...Da jeg var kommet hjem fandt jeg ud af, at det også var den 5. oktober vi fangede Dværgværling. Denne dag var der meldt Blåstjert ved Hanstholm, og i dag var det Schwarz deroppe. Ergo kan jeg konkludere at opskriften på en god værling for mig er: 5. oktober, hitmelding fra Hanstholm og så skal jeg være i Blåvandsområdet... er spændt på at se hvad det bliver for en værling næste gang??? 2/10 3 Hvidbrynede Løvsangere i Blåvand i dagDen megen østenvind giver nu pote. I sidste uge fandt HKr og PBh årets første bryn på Nyeng. Der er derefter blevet set lidt hist og pist og i dag sås der så 3 hhv. Fyrhaven, ved TDC og på Horntoftevej. Jeg har fri på fredag, og vejrudsigten lugter af flere og af flere hits så jeg glæder mig helt vildt. Der er også set 3 Fuglekongesangere i DK de sidste par dage hhv Chrø, Værløse(først bestemt som bryn!) og Pinseskoven - så drømmene pisker en stemning op... Hvem ved måske dukker der flere Tretåede Spætter op efter dagens bombe fra Skagen. 30/9 Mange Sodfarvede Skråper efter lang tids østenvind
Efter ret så kraftig blæst fra øst, drejede vinden til V og NV. Denne vindretning giver ofte kun få havfugle, men netop kombinationen med forudgående østenvind kan give mange Sodfarvede Skråper. Årsagen er, at de "flyvev op mod østenvinden", hvorved de kommer tættere og tættere på land. Når vinddrejningen kommer bliver de så presset det sidste stykke ind mod kysten. Udarbejdet 8/2 2008, revideret 8/2 2008
27/9 Brilleand, Steppehøg og endnu et Thorshanedip!
Jeg havde planlagt fridag om torsdagen, så jeg var spændt på hvad vejret ville bringe. Jeg håbede endnu en gang på blæsevejr, så jeg kunne få den havfugleobs som jeg længes så meget efter, men nej! Vinden var i syd og skulle tiltage i løbet af dagen. Jeg havde tænkt og snakket med Per Bo om, at det nok var fuglen fra Mellemdyb, som Peter Nielsen fotograferede i søndags. Ved sammenligning af mine fotos med dette foto af Steppehøgen fra Mellemdyb ses at, Mellemdybfuglen har en knækket fjer eller lignende ved de yderste håndsvingfjer i højre vinge. Dette har Bøvlingfuglen ikke. Den har til gengæld et lyst felt på højre vinges armsvingfjer. Derudover synes den meget lysere i panden, men det er svært at vurdere hvor lys/mørk Mellemdybfuglen er på det pågældende billede. Alt andet lige, er jeg ud fra de nævnte forskelle overbevist om, at det må dreje sig om 2 forskellige fugle... Efter de første fotos kom i kassen, ville jeg bruge nogle timer på at få taget endnu flere. Jeg tænkte at det måtte være muligt, når nu jeg allerede havde lokaliseret den. Det skulle dog vise sig helt anderledes. I løbet af de næste par timer drillede fuglen mig helt vildt, og jeg fik ikke taget yderligere brugbare billeder. I stedet så jeg Blå Kærhøg 1-2, Dværgfalk 1 og en Hjejle sp. i næsten fuld sommerdragt. Hjejlen fik godt nok alarmklokkerne til at ringe, men den stod og sov, og trods lang tids venten,forblev den sovende. Ventetiden bød dog på en fin Krumnæbbet Ryle 1k der gik sammen med de mange hjejler. Efter at have takket af med Steppehøgen rundede jeg Thorsminde Havn. Det gav bonus i form af rastende Bjerglærke. Derefter blev krattene tjekket ved Nr. Lyngvig Fyr og havnen og havet tjekket ved Hvide Sande. Det gav dog ikke yderligere fugle, men dagen havde da også været så rigelig god.... Den endte dog super med ny matrikelart...! Vel hjemme tjekkede jeg DOFbasen og så at HKr også havde set den Lille Fluesnapper udenfor stationsvinduet om eftermiddagen. Det var jeg sgu lidt ærgelig over at læse, for jeg var lige ved at køre til Blåvand efter at have set Steppehøgen, men desværre blev fuglen ikke meldt ud! 27/9 Hvidklire som ny matrikelart!Så gav den mørke aftenhimmel igen pote. Da jeg var ved at pakke ud fra bilen, efter dagens tur til det vestjydske hørte jeg pludselig en kaldende vadefugl. Jeg spidsede ørene og den var sgu god nok. Det var en overtrækkende Hvidklire! Det går helt godt med vadefuglene for tiden efter jeg i august fik Mudderklire som ny matrikelart. Måske jeg skulle øve stemmer på de lidt mere sjældne... hvad med Tyknæbbet Dværgryle..... eller.... 26/9 Lille Fluesnapper 2k+ han ved BlåvandshukBent fangede i dag en Lille Fluesnapper og højest overraskende var det en ældre han. Fuglen rastede omkring stationen resten af dagen. 23/9 Thorsmindetur: Lille Kjove 3k+ rastende på 10m afstand!
Jeg havde glædet mig helt vildt til søndag, hvor jeg havde mulighed for at komme afsted. Jeg var spændt på hvordan vejret ville blive, og håbede på blæst fra SV så jeg kunne få set nogle havfugle. Om lørdagen blæste det fra netop SV hvilket gav hele 4 1k Sabinemåger ved Blåvandshuk og 3 1k ved Husby Klit. I Thorsminde Havn havde der siden fredag rastet Thorshane og Sabinemåge, og da jeg aldrig havde set nogen af arterne rastende, ville jeg svært gerne op at se dem. Vejrudsigten gav desværre ikke forhåbninger om havfugle idet det skulle blæse fra S! Nå, men så var der jo slet ingen tvivl om at jeg skulle tage op og se Thorsen og Sabinen i Thorsminde Havn. På vej tilbage til obsposten hørte jeg en underlig vipstjertestemme. Den fik mig til at tænke på Gul Vipstjert, men det var det ikke, for den lød noget skarpere. Den må have trukket lige over Ulf m.fl. tænkte jeg. Da jeg kom tilbage, spurgte Ulf, om jeg havde haft noget mærkeligt, hvilket jeg jo bestemt havde. Ham og Erik Enevoldsen var ret sikre på, at det var en Citronvipstjert. De så fuglen, men på grund af rigtig dårligt lys, kunne de intet se på fuglen! - Efter at have hørt stemmen på cd, er vi alle tre 100% sikre på at det var en Citronvipstjert. Bare ærgeligt at vi ikke så noget på den, hvorfor den må ind i skabet, som Ulf kalder det. Ulfs skab indeholdt allerede en kjove han havde set lørdag aften i meget dårligt lys. Han var ret sikker på at det var en gammel Lille Kjove, men ret sikker er ikke godt nok, så den var blevet puttet ind i skabet. Efter nogle timer forlod Ulf og co., EE, JB, LN, GM m.fl. stedet. Der var nu kun Erhardt og mig tilbage. Jeg gik en kort tur ind for at se om Sabinemågen var inde ved slusen, hvilket desværre ikke var tilfældet. På vej tilbage så jeg pludselig Erhardt sidde og fotografere på livet løs. FEDT tænkte jeg, så er den tilbage. Jeg kiggede ud på havet, men kunne ikke få øje på nogen Sabinemåge. Til gengæld fangede mit øje en rastende kjove på stranden. Hold kæft den står godt tænkte jeg og skyndte mig op mod mit kamera. Det var en adult fugl med lange halefjer, og hva.... f.... er det en Lille Kjove tænkte jeg? Nej, det kan da ikke være rigtigt?! Hætten var godt nok knaldsort og skarpt afgrænset, men.... Jeg kunne sgu ikke lige huske forskellen på Lille og Almindelig på gamle STÅENDE fugle, og jeg var også mere interesseret i at få den fotograferet. Den var meget tillidsfuld, og så ud til at ville hvile på stranden længe. Erhardt og jeg fik da også taget en masse billeder på indtil 10m afstand, inden vi begyndte at snakke om hvorvidt det var en lille. Den havde godt nok lange halefjer, men ikke ekstremt lange. Efter et tjek i bogen var den god nok. Det var en ældre Lille Kjove!!! Det var sgu for vildt - en af mine drømmefugle! Efter et stykke tid lettede fuglen, selvfølgelig mens jeg ikke stod klar med kameraet - flot Søgaard! Det blev dog hurtigt fumlet frem, og mens jeg skød løs, kunne jeg tydeligt se de kendetegn, jeg kendte til såsom dybt bryst, smalle vinger, let flugt og hvide faner på de alleryderste håndsvingfjer. Den var ULTRAFED og jeg var helt oppe at køre. Det var så fedt.. Fuglen fløj langt ud og trak længere og længere sydpå. Jeg tænkte at nu måtte jeg hellere alarmere Ulf, der var kørt til Husby igen. Inden jeg nåede at tænke mere, vendte kjoven om. Så var det om at få ringet til Ulf - han var egentlig på vej hjem til en aftale, men der var ingen slinger i valsen. FEDT, fedt vi er på vej, lød det i den anden ende. Super at den vendte om og nu kom tættere på igen. Og det skal jeg lige love for at den gjorde. Den valgte helt fantastisk at komme helt ind og stå på stranden igen. Hvor heldige har vi lov til at være, tænkte jeg! Denne gang var jeg klar med kameraet da den kom ind, og fik taget et par fede billeder. Den stod dog kun et halvt minut inden den lettede og fløj tæt forbi os. Jeg kæmpede på livet løs med at tage billeder, og hold kæft hvor var det fedt... et drømmescenarie at fotografere en flyvende Lille Kjove med forlængede halefjer! Fuglen strøg igen til havs, først mod syd, men igen vendte den om og trak nord. Denne gang lagde den sig på vandet ud for indsejlingen. Jeg kunne ikke se den mellem bølgerne i mit scop, men regnede med at den snart ville lette igen. Der gik kun kort tid inden det rent ud sagt væltede ind med ornitter. Jeg havde også fået alarmeret Rune der var på tur med DOF-Vestsjælland, og da de netop var ankommet til Thorsminde, var de hurtigt fremme. Snart var vi 15-18 ornitter der spejdede efter fuglen mellem bølgerne. Enkelte nåede at få et glimt af fuglen, der hurtigt drev mod nord, men op at flyve kom den desværre ikke. Surt show når vi nu havde haft den så godt, men det er jo også det fede ved at se på fugle - at intet er sikkert og at alting kan ske... De næste par timers havsobs gav 8 Mallemukker der rastede omkring en kutter. Jeg tog en tur til Bovbjerg Fyr og Bøvling Klit, hvilket ikke gav det store. På vej tilbage tjekkede jeg lige Thorsminde en ekstra gang, inden jeg superglad begav mig mod Odense igen. Udarbejdet d. 26/9 2007 - sidst revideret d. 8/2 2008
22/9 Kuhls, Lille Kjove, Sabinemåge og Thorshane...!!!Erik Enevoldsen og Gerner Majland havde en kanon dag med Kuhls Skråpe S kl. 8.08, Sodfarvet Skråpe 2 S, Lille Kjove, Sabinemåge 1k R og Thorshane R. Det er altså helt vildt på en lokalitet... Udarbejdet 8/2 2008
20/9 2. Sabinemåge ved SneumI disse dage ses masser af Sabinemåger, selvom det ikke har blæst vedvarende fra V eller SV. OZG opdagede i dag årets 2. rastende Sabinemåge ved Sneum. Derudover sås også en Lille Kjove 1k trækkende N og en rastende Mallemuk, så havfuglene er ved at være trætte efter den generelt meget blæst fra NV. 17/9 Stormlavtryk med NV vind gav rigtig god havfugleweekend
Fredag: Havfugle skal findes, ikke twitches!!!
For Blåvandshuk blev det en ret givtig dag, og selvom vinden igen gik fra NV til SV trak alle fuglene nord! Det ses ofte dagen efter det har blæst kraftigt, hvis vinden aftager og går fra SV til NV. I dette tilfælde aftog vinden også, men gik lige modsat af ovenstående. Det overraskede mig en del, og mon ikke det også har overrasket nogle af dem som var på havobs derovre?! I hvert fald kom der først meldinger fra Sabinebunkeren, men de flyttede ret hurtigt til sydhukket, hvor du ser fuglene bedst når de trækker mod N.Dagens obs gav blandt andet: 1 Sodfarvet Skråpe, 4 Store Stormsvaler, 3 Mellemkjover, 1 Lille Kjove 1k og ikke mindst 4 1k Sabinemåger. Vindudviklingen de sidste døgn:Et Kraftigt lavtryk over Norskehavet med en koldfront der fredag svingede ned over Danmark fra NV, resulterede i et kraftigt vindfelt der bevægede sig langs Norges vestkyst og ned gennem Kattegat. Torsdag aften drejede vinden fra NV til SV og tiltog. Fredag friskede vinden kortvarigt op, og ved Hanstholm nåede vinden 18 m/s med vindstød på 24 m/s inden vinden aftog lidt igen. Ca. midt på dagen drejede vinden til V og NV ved vestkysten. Fredag nat bevægede vindfeltet sig ned gennem Kattegat og lørdag morgen nåede vinden 20-22 m/s fra NV ved Nordsjællands kyster. Ved Nakkehoved blev der sågar målt vindstød på 30 m/s!!! Vinden aftog gennem hele lørdagen, for om søndagen at være jævn-frisk fra SV i det meste af landet. Ved vestkysten tiltog vinden atter fra midnat for om søndagen at blæse 10-12 m/s fra SV.
Her kan du læse mere om stormlavtrykket **Roshage: Roshage + Ørhage de 4 Sabinemåger sås kun ved Ørhage!
Kilder: DOFbasen, DOFcall, DMI og TV2 Vejret9/9 Kuhlsdrama på Stubben!
Der var sandt drama på Stubben i dag, idet en Skråpe sp. blev meldt som sandsynlig Kuhls. Først af Ib Jensen og senere meldte ABK + 30 den ud som sikker Kuhls. Det varede dog ikke længe inden den måtte trækkes i land igen, idet det viste sig at være en Almindelig Skråpe!!! Jeg troede sgu ikke det var muligt at 30 mand kunne fejlbestemme en Kuhls på en Almindelig, men jeg er blevet klogere. 8/9 Blæst fra NV gav igen mange Små Kjover
Det blev igen i dag en dag med mange Små Kjover på Nordsjælland. Ved Blåvandshuk sås kun 2 Almindelige Kjover, men til gengæld blev det overraskende til en enkelt Sabinemåge og igen i NV-vind!!! (15 m/s). Der har interessant nok været nogen forskel på, hvor mange fugle der er set på de Nordsjællandske lokaliteter jævnfør nedenstående skema. Jeg har ikke lige noget bud på, hvorfor der er så stor forskel... Vindudviklingen de sidste døgn:Vejret arter sig helt utrolig godt for havfugleobs på Nordsjælland idet vinden fortsætter med konstant at være i NV. Torsdag drejede vinden dog for et lille døgns tid om i V og SV, for at dreje tilbage til NV i hele landet. Generelt blæste det 5-7 m/s omkring midnat, hvorefter vinden har taget til gennem hele dagen, her kl. 21 blæser det 14-17 m/s langs den jyske vestkyst bortset Vendsyssel hvor det blæser 6-10 m/s (i Skagen toppede vinden kl. 12, hvorefter den har været konstant aftagende), 13-16 m/s langs den nordsjællandske kyst.
Kilder: DOFbasen, DOFcall og DMI7/9 Sabinemåger på vej...Island oplever i disse dage et influx af Sabinemåger. I går taltes hele 8 individer. De næste dage får vi hård vind fra V og NV, så jeg er ret sikker på, at det nok skal kaste et par Sabinemåger af sig. Den megen NV-vind er igen godt for Nordsjælland, men jeg tror også at Roshage vil være et yderst godt bud på en produktiv havobs de næste par dage......er spændt på at se hvad der sker...selv vil jeg igen igen følge med på sidelinjen, men det kan jo også være spændende! 6/9 Endlig fik jeg set Bairdsrylen i Skagen
Sidste lørdag fandt RoC en afvigende ryle, der kom indtrækkende med Almindelig Ryler. Rylen gik ned i strandsøen 400m vest for Grenen. Det viste sig at være en Bairdsryle 1k, det kun 3. fund for DK. Fundoversigt. Egentlig synes jeg det var for langt at køre op og se den, men da den havde været stationær lige siden, og den havde været meget tillidsfuld, valgte jeg at køre op og se den om torsdagen. Jeg nåede frem til strandsøen kl. 16.07 hvor Knud Pedersen serverede den for mig i scop. JA TAK! Den var rigtig flot og meget iøjnefaldende med den langstrakte krop med meget lange vinger der stak et stykke udenfor halen. Derudover afslørede den sig på sin hurtige pikkende fødesøgning, helt ulig de andre rylearter den gik sammen med. Der var således masser af ryler i strandsøen. Bla. 24 1k Dværgryler, Krumnæbbede Ryler, Islandske Ryler og Sandløbere. Ialt ca. 350 vadere havde Knud talt det til. Han fortalte, at der går mange år i mellem så gode vadefugletal, som der er i øjeblikket. Strandsøen havde faktisk været tør lige indtil lørdag, hvor Bairdsrylen ankom. Siden da, havde der været fint med vand, og masser af vadere. Da jeg havde kigget en del på Bairdsrylen, tog jeg kamereaet frem. Den næste time blev brugt på at fotografere fuglen. Det var så fedt - solen skinnede, det var lidt lunt og friskt vejr og vaderne var meget tillidsfulde. Det lykkedes mig at komme meget tæt på rylen, som også selv kom nærmere, så jeg nød at knipse det ene billede efter det andet... hvilken fed oplevelse og en fed fugl. Det blev jo også kun bedre af, at kigge ud over havet, hvor der drønede mukker rundt, hold fast hvor fik jeg lyst til at blive de næste mange dage... nu var jeg endelig ved havet, og så skulle jeg ikke engang havobse! Inden jeg kørte hjem, kørte jeg omkring havnen for at lede efter de 3 1k Topskarver, der havde holdt til den sidste uges tid. Der var godt nok kun set 1 de sidste par dage, men den lod sig ikke finde. Jeg var dog ganske godt tilfreds og kørte glad hjem. Der er taget denne fede videosekvens med Bairdsrylen - den er superfed og viser det et billede aldrig kan vise - fuglen i aktion - i dette tilfælde fourageringsteknikken - mere af det tak... 4/9 Så er hjemmesiden offentlig...
Efter at have arbejdet længe med siden, har jeg nu besluttet at skrive sidens webadresse, på min profil på Netfugl. Siden er ganske vist langt fra færdig, men jeg skriver jævnligt på den, og kan andre have glæde af det, synes jeg de skal have muligheden. 3/9 Super havfugledag med vildt mange Små Kjover...
Så kom det lavtryk jeg efterlyste forleden. Med en bane over Sydskandinavien kom der afbræk i den seneste tids megen NV-vind. Vi fik således vinddrejning til SV i går, og i løbet af natten og morgenen (afhængig af placering i landet) drejede vinden så til V og videre om i NV mens den tiltog i styrke. Resultatet viste sig med det samme i dag. Der er set helt vildt store tal af Lille Kjove men også pæne antal af Almindelig Kjove og Sodfarvede Skråper. 24 Små Kjover ved Korshage er største antal i Danmark i mange, mange år. Oversigten over største forekomster ved Blåvandshuk siger lidt om hvor vildt det faktisk er!
Kilder: DOFbasen, DOFcall og DMI1/9 Vadehavet som nationalparkSåfremt du ønsker at vide mere om dette, se da nærmere på vadehavetsomnationalpark.nu. 1/9 HavfugleabstinenserMed ugens småkjover og 2 Sabinemåger er havfuglesæsonen i fuld gang. Min krop emmer af havfugleabstinenser. Vist er det spændende at følge med på mobilos og på nettet, men jeg trænger godt nok til at komme ud og havobse. Der er desværre ikke lige udsigt til, at det kan blive til noget, men lad os nu se, om ikke jeg snart kan tage en fridag og komme afsted. Mine hovedtargetarter er Storskråpe og Sabinemåge "med hat" , efterfulgt af Sabinemåge, Lille Kjove, Lille Stormsvale og Thorshane. 1/9 Sabinemåge ved Blåvandshuk... i NV vind!kl. 10.48 i dag så TBR og SG en sydtrækkende Sabinemåge 1k ved Blåvandshuk. Det er 1. fugl ved Blåvand i år, og kun 2. fugl her i efteråret (når julifundet fra Nordsjælland ikke tælles med) efter ugens fugl fra Sneum. Fundet er lidt overraskende, idet vinden har været i NV det sidste stykke tid og indtil kl. 04 blæste det 11 m/s. Herefter aftog vinden til 7-9 m/s. Fundet bekræfter endnu en gang, at alt kan ske, også under de dårligste vindforhold. NV-vind i Blåvand har ofte fået øgenavnet "dræbervinden", og det med god grund! 31/8 2 Små Kjover ved BlåvandshukMed 11 m/s fra vest var det forventet at der ville ske noget på hukket i dag. Det blev dog kun til 5 Almindelige Kjover, men til gengæld kom der 2 Små Kjover forbi i form af en 3k+ og en 4k+. Der er tilsyneladende gang i de små kjover, så det er spændende hvad resten af efteråret bringer. 29/8 Småkjover i omløb
Der er i går og i dag set 3 Små Kjover 3 forskellige steder i landet. Alle fugle har været 1k fugle Vinden har været i NV de sidste dage, så det overrasker nok ikke så meget at det er i de indre farvande at fuglene er set. Første fugl sås trække V på Fyns Hoved 28/8. 2. fugl sås raste nord for Vedbæk Havn ligeledes i går. I dag sås en fugl trække SV ved Gilleleje Havn. 29/8 Sabinemåge ved Sneum Engsø!Højst overraskende blev der i går formiddags fundet en rastende Sabinemåge 1k ved Sneum Engsø. Det er første gang arten ses her, og i det hele taget er rastende Sabinemåger ikke hverdagskost i Danmark. Det viste sig da også at fuglen var syg, idet den døde i dag onsdag. PPO har taget dette billede og skrevet om dens sidste minutter. Flugtbilleder ses her og her. 24/8 Det var en papegøje!Igen på vej op til Carsten, så jeg den mystiske fugl fra i går. Den satte sig på elledningerne og viste sine flotte neongrønne, gule og røde farver og en karakteristisk profil - det var en papegøje! Det var nu meget rart at få konfirmeret min anelse, og selvom det jo er en burfugl, var det en meget sjov udfordring. 23/8 Ubestemt papegøje eller hvad?
På vej op til Carsten med Alex hørte jeg en fuglestemme, da jeg var halvvejs oppe af Ellekærsvej. Jeg aldrig havde hørt noget der bare mindede om! Hva' i himle er det tænkte jeg? Fuglens stemme var meget skinger og kraftig og lød burfugleagtig. Jeg fik øje på den i toppen af en gran, der stod helt ude ved vejen. Jeg kunne desværre ikke se nogen farver overhovedet, men kunne se en kraftigt bygget fugl, med stort kraftigt hoved. Den gav associationer til en mellemting mellem en Spurveugle og en Korsnæb! Jeg kunne slet ikke se hvad det var, og hjernen kørte på højtryk. Pludselig lettede den og fløj lavt henover husene. Flugten var meget speciel idet den mindede lidt om en Dværgterne, men den var mindre - dog med relativt større hoved, hånden rundere og vingeslagene meget hurtigere! Eller som en flagermus x Stor Stormsvale! Vingerne var slanke og lange, med meget knækket hånd. Ja, det er sgu var en mærkelig fugl, og som nævnt gav den mig de mærkeligste artsassociationer. 22/8 Vanvittigt regnvejr hvor matriklen blev oversvømmet!!!Det vildeste regnvejr var ved at få toiletterne til at løbe over, men vi slap med en oversvømmet garage! Læs mere under vejret 2007. 19/8 Spætmejse som ny matrikelartVi var ved at sætte nyt vindue i inde i stuen, da jeg hørte et skarpt, højt, spidst og langtrukkent kald. Jeg tænke straks på en piber af en art. Jeg hørte det flere gange, og fandt ud af at fuglen måtte raste... jeg kiggede rundt og så kort efter en fugl lette fra det store birketræ på modsatte side af vejen. Til min store overraskelse var det en Spætmejse - afsløret på den kraftige og kompakte krop nærmest uden hale! Jeg har ofte hørt den med netop dette kald, men eftersom der er langt til nærmeste skov, og jeg aldrig har haft arten før fra matriklen, var den "på forhånd sorteret fra!" Anyway så er det sgu meget fedt at jeg indenfor de sidste 14 dage har fået 2 højst uventede matrikelarter i form af Mudderklire og nu Spætmejse. 19/8 Balearskråpe ved NordmanshageTrods ihærdig eftersøgning i går og i dag blev gårsdagens Storskråpe ikke genfundet. Til gengæld sås endnu en Balearskråpe i landet, idet en fugl blev set ved Nordmanshage i tidsrummet 6.48-6.51. Chancerne for at se Balearskråpe i Danmark, er i år nok de største nogensinde. Det bliver spændende at se hvad efteråret bringer. 18/8 Drømmeobservation af Storskråpe ved FanøSøren Brinch og Joakim Engel drømmeobsede i dag en Storskråpe på en bådtur ved Fanø. Læs finderberetningen og se de helt utrolige billeder. 18/8 Lille Stormsvale igen, igen, igen ved Hirtshals
Helt mageløst så fortsætter Hirtshals med at producere Små Stormsvaler. Igen i dag så LP således en fugl fouragerende Ø-V 14.01-. Nu må det snart være på tide, at der bliver set nogle på andre lokaliteter. Undrer om ikke der også snart er nogen, der prøver lykken i netop Hirtshals? Ofte kører de fleste jo ikke længere op end Hanstholm, men mon ikke de første snart tager det sidste stykke med... Vindudviklingen det sidste døgn:Siden kl. 16 i går og frem til kl. 16 i dag har vinden ved Hirtshals ligget stabilt på 10-11 m/s med vindretninger mellem V og SV. 17/8 2 Små Stormsvaler ved Hirtshals
Så slog Hirtshals og lokale Lars Pedersen til igen igen med flere Små Stormsvaler! Den første trak V 15.37-15.53 og den næste sås fouragere langsomt mod V 18.05-18.25-. Det har blæst 14 m/s fra V deroppe i dag (se nedenstående opsummering af vindforholdende), men ligesom sidste gang (9/7) hvor der også sås Små Stormsvaler i Hirtshals, er det eneste sted i landet at arten er set i dag. Der er faktisk slet ikke meldt andre havfugle i dag, hvilket nok siger mere om hvor underbirded vestkysten er, end det reelle billede af mængden af trækkende havfugle! Ja, der er nok slet ikke havobset fra andre lokaliteter i dag fredag, hvilket ofte er tilfældet på hverdage. Vindudviklingen det sidste døgn:Et lavtryk har bevæget sig østover, henover Island og ind over Nordnorge. Vinden var i går aftes 10 m/s SV, ved midnat tiltager vinden frem til kl. 4 hvor den er 14 m/s SV. Denne vind er stort set konstant frem til kl. 13, hvor den aftager til 13 m/s, stadig fra SV. Denne vind holder sig resten af dagen. 9/8 Ørkendompap 2k han på Agger Tange
Søndag d. 5 august opdagede SEP hen under aften en Ørkendompap ved færgelejet på Agger Tange. SEP fortæller i sin finderberetning at han ikke rigtig troede sine egne øjne, og det er der sgu ikke noget at sige til. Ørkendompap er kun truffet 2 gange tidligere i Danmark, i 1982 og 1997. Oversigt over fundene kan ses her. Fundet er højst uventet, idet der ikke er andre fund i Nordeuropa i år! Der har da også sædvanen tro, været en heftig debat om fuglens spontanitet... Jeg tror fuglen er spontan, hvorfor jeg også valgte at tage op og se den. Jeg havde ingen mulighed for at komme afsted mandag morgen, men Thomas Hellesen og hans far ville tage op og se den om eftermiddagen, så jeg kunne tage med der. Fuglen var på plads om morgenen, men om formiddagen fløj kræet sgu ud over vandet mod Thyborøn! Jeg gav det ikke en chance at den ville blive genfundet, men helt utopisk blev den genfundet på Thyborøn Havn. Der blev den dog ikke længe, og da jeg fik fri var der krise! Den var ikke set i flere timer, og Thomas stod og vaklede i København... skulle han tage afsted eller hvad? Der blev snakket frem og tilbage, for Thomas stod også midt i malertøjet i lejligheden, så det var sgu egentlig ikke så passende med den Ørkendompap! Efter flere telefonsamtaler trak vi håndbremsen og blev hjemme. Da meldingen så tikkede ind lidt i 18 om, at nu var den igen ved Agger Tange dalede humøret til under nulpunktet. Hold kæft en møgfugl. For 2. dag blev den nu set så sent, at det ikke kunne nås at twitche den. Vi kunne jo bare have satset, men vi var nogle tøsedrenge! Jeg var noget irriteret på mig selv, for jeg kunne have kørt selv, men nu var det jo for sent. Thomas tog konsekvensen og kørte derop om natten, og blev belønnet med en fin observation tirsdag morgen. Jeg kunne ikke komme afsted, men sad i stedet og skumlede noget. Nu var der jo ingen grund til at gå helt i grus, så jeg besluttede at køre torsdag middag, hvis den blev så længe... Torsdag morgen blev fuglen meldt, hvorfor jeg tog fri ved middagstid og startede "Sølvpilen " op. Twitchet blev den rene modsætning til Brilleternetwitchet, for da jeg kom frem kl. 16.05 fik jeg fuglen serveret i teleskop på kun 20m afstand. Fuglen fouragerede meget ivrigt, og var meget tillidsfuld. På et tidspunkt var den kun et par meter fra mig, så bortset fra lidt skarpt sollys, var fotobetingelserne optimale. Det var en noget speciel oplevelse at den var så tillidsfuld, og helt ekstremt blev det på et tidspunkt hvor jeg og en anden ikke lige vidste hvor den var. Jeg gik over til nogle store sten, og da jeg efter nogen tid kigger ned på stenene ser jeg fuglen sidde og gemme sig under 1m fra mine sko!!! Det var nærmest ubehageligt at være så tæt på, så jeg bakkede noget væk. Jeg nød Ørkendompappen i ca. 2 timer inden jeg tog færgen over til Thyborøn. ![]() Området lige øst færgelejet på Agger Tange hvor Ørkendompappen for det meste holdt til
Havnen skulle tjekkes, for den langtidsstationære Gråmåge ville denne sommer jo være i adult dragt for første gang. Den må jo stadig være der, nu den har været der i snart 3 år. Jeg har set fuglen ved flere lejligheder og sidste sommer tog jeg disse billeder. Jeg var igang med at tjekke, da Monica ringede og havde brug for opbakning, eftersom Jonas havde været utilfreds og grædende de sidste par timer. Jeg var 3 timer hjemmefra, men jo tidligere jeg kunne være hjemme jo bedre, så det blev til et par opmuntrende ord inden jeg satte næsen hjemad. Planen var ellers at cruise ned langs vestkysten og tjekke måger m.m. på markerne, men så ville jeg jo først være hjemme over midnat. Mågen kunne jeg ikke finde, og som erstatning for vestkystplanen lavede jeg et hurtigt stop ved Langerhuse. På vejen hjem viste solnedgangen sig fra sin allerflotteste side. "Sølvpilen" blev parkeret i vejkanten og kameraet hevet frem af tasken, så jeg rigtig kunne nyde den oven på en rigtig god tur... 8/8 Mudderklire som ny matrikelart!Charlotte og mig havde sat os udenfor om aftenen for at forberede talen til Lisbeths 30 års fest. Det var for en gang skyld ret lunt. kl. 22.38 hører jeg til min store overraskelse en trækkende Mudderklire! Det var en højst overraskende ny matrikelart, og måske jeg skulle aften-/natlytte mere på matriklen... 8/8 Høgesanger i stationshavenMiJ, HKn og TBR havde Høgesanger i stationshaven i dag, men i garnet ville den ikke. 6/8 Spurvehøg med bytte på naboens gyngestativ
Da jeg kom hjem efter at have afleveret Alex i dagplejen, opdagede jeg pludselig en Spurvehøg der sad på naboens gyngestativ. Den var i gang med at fortære dens fangst, så jeg drønede ind og hentede kameraet. Jeg nåede at tage et par billeder inden den stak af igen. Det var ellers ikke helt let, for hækken gjorde sit for at dæmme op for mit udsyn.
4/8 Rovterne på hukketÅrets 2. Rovterne ved Blåvandshuk sås trække S kl. 6.51 af TBR, BEJ og HKn. 2/8 Balearskråpe på tur de NordsjællandI dag var det så Skagens tur til at spotte Balearskråpe - foto + tekst om trækhastighed m.m.. Fuglen menes at være identisk med den fra Nordsjælland og Kullen i Sverige. Læs den spændende diskussion på artportalen her 29/7 2 Balearskråper i DK!!!
Der sås hele 2 Balearskråper i Danmark i dag, og året er ved at være det bedste nogensinde for arten. 28/7 Balearskråpe ved Blåvandshuk
Så slog vestkysten til igen igen. Dagens 2. SU-skråpeart blev en sydtrækkende Balearskråpe ved Blåvandshuk. Henrik opdagede fuglen og fandt dermed den skråpe han så utrolig gerne ville se, men som de sidste mange, mange år har drevet gæk med ham. Henrik modtog da også et hav af sms'er og telefonopkald efter de havde meldt den ud, for stort set alle der kender Henrik vidste at han manglede den som art. Henrik var da også utrolig glad og lettet over at han nu endelig havde fået set Balearskråpe. De (HKn, TBR og LSt) så den fra klitterne et stykke nord for skurvognen, og "heldigvis havde vi flyttet os længere nordpå", fortæller Henrik, "for ellers havde vi sgu nok ikke kunne se den godt nok!"
Kilder: DOFbasen, DOFcall og DMI28/7 Kuhls Skråpe ved Nr. LyngvigFor 3. dag ud af de sidste 4 dage er der set SU-skråpe på Vestkysten. Onsdag var det Kuhls ved Ørhage, Fredag 3-4 Balearer og i dag blev der så set Kuhls ved Nr. Lyngvig: 13.38-13.40 SV. De glade observatører var FSH, MD, SSN, AHA. Kigges der på vindforholdene, har det ved Hvide Sande i dag blæst omkring 8 m/s fra SV siden midnat. 27/7 3-4 Balearskråper, 3 skråpearter, Lunde m.m. på Vestkysten
Dagen i dag viste sig at blive en super dag med havfugle ved Vestkysten. Ifølge DOFcall og DOFbasen er der således set følgende: Ørhage:Balearskråpe 10.50-10.55 1 SV (MKH, MHP, EM, STA, DMB) Stenbjerg Strand:Balearskråpe 13.43-13.48 1 S, Sodfarvet Skråpe 16.40 1 S (DKY, JKY) Vejlby Klit:Balearskråpe 17.02-17.06 1 S-R!, Almindelig Skråpe 14.09-14.28 7 (3 i en flok) S (AKV) Nr. Lyngvig:Balearskråpe 12.41 1 S + 15.48 1 S, Alm. Skråpe 08.15 1 S + 09.05 1 S + 16.14 1 S, Sodfarvet Skråpe 11.20 1 N, Lunde 12.20 1 S (ASF) Blåvands Huk:Trods intensiv havobs i mere end 10 timer af TBR, HKn og LSt blev eneste udbytte en Storkjove! Skråperne valgte således endnu engang at gå udenom Blåvands Huk, til trods for at de sås så tæt på som ved Nr. Lyngvig! Det er mærkeligt, men måske skyldes det, at farvandet er markant dybere ved Nr. Lyngvig end som ved Blåvands Huk?! (TBR, HKn, LSt) Vejret:Et lidt dybt lavtryk har taget en bane hen over Storbritanien og lige over spidsen af Danmark. Det bevæger sig ret langsomt og giver derfor vedvarende vinde fra V og SV fredag og i hvert fald lørdag med. Mere specifikt har dagens vindforhold set ud som følger:
25/7 Kuhls Skråpe ved ØrhageKl. 8.55-8.57 trak en Kuhls Skråpe syd forbi Ørhage. MKH opdagede fuglen. MHP sad på tønden, men kom hurtigt ud af vagten. Faktisk hurtigt nok til at tage billeder af fuglen. Den kom meget tæt på, så det lykkedes ham at tage et par hæderlige fotos af fuglen. Et af undersiden og et af oversiden. 22/7 Tour de Brilleterne - jeg fik min drømmeterne!
Stik mod alle mine forventninger blev Brilleternen genfundet her til eftermiddag. Jeg havde ellers vurderet at eneste chance var Langli, men heldigvis er denne hobby så fed, for ALT KAN SKE... TBR ville lige tjekke stranden en ekstra gang om eftermiddagen, og til hans store overraskelse stod Brilleternen og rastede på stranden sammen med andre terner. Han havde den i 10 minutter fra 14.20-14.30. Han var alene på hukket, og da han ikke kunne få forbindelse med mobilen, besluttede han at løbe op og ringe den ud fra stationen. Det tog højst 10 minutter, men da han kom tilbage var den væk! Det var en chokmelding at modtage hjemme foran computeren... jeg havde ikke mulighed for at rykke, og hold op hvor var jeg ærgerlig. Thomas ringede fra Flyvesandet, og var i tvivl om han skulle køre - han fik nærmest lodret ordre om at køre, og det varede da heller ikke længe inden ham og Ib var på vej. I Blåvand stødte flere og flere til, men Brilleternen var væk. Jeg sad stadigvæk og kogte, og Monica kunne godt høre og se alvoren. Hun vurderede at hun godt kunne klare Alex og Jonas, hvis bare jeg ventede med at køre, til vi havde spist. Men vi kunne jo spise tidligt foreslog hun. TOP den tar' jeg. Maden blev tilberedt med det ene øje på touren hvor Rasmussen virkelig gav den gas. Nu var humøret hos alle i top og de gode historier gik på kryds og tværs. Det var bare kanon, og jeg var overlykkelig for at jeg kunne komme afsted. Nu kunne jeg også nyde den fine aften det jo var på hukket - mit yndlingssted. Turen hjem gik som sædvanlig over Kjelst Enge, for lige at tjekke, mens jeg smilede over hele femøren...sikke en oplevelse jeg havde haft siden meldingen kom om eftermiddagen. Det var bare for fedt, nu det var gået godt. Så mon ikke jeg twitcher en anden god gang?! Jeg forsøgte selv at tage et par billeder, men det blev der ikke noget godt ud af! Der var dog andre der tog billeder og du kan se et par af dem her: Her ses Carsten Gadgaards billeder af dagens Brilleterne Her og her ses Ib Jensens billeder af dagens Brilleterne 21/7 Brilleterne ved Blåvandshuk - 3. fund i Danmark
Her til aften blev Danmarks 3. fund af Brilleterne set trække syd ved Blåvandshuk. Fuglen blev fundet af Henrik Mikkelsen, der så fuglen sammen med Pia Mikkelsen og observatør Thomas Bundgaard Rasmussen. Fuglen blev set fra sydhukket 20.15-20.18 hvor den trak sydpå 17-18/7 Sønderjyllandstur med Rune
Rune og jeg tog til Sønderjylland tirsdag d. 17. juli. Planen var at se en masse vadefugle og finde en sjældenhed. Optimismen var stor, og der blev blandt andet nævnt Klireryle, Ørkenpræstekrave og Spidshalet Ryle. Der var Spidshalet Ryle i Holland i disse dage, og det er en art mange godt kunne tænke sig at se. Ved Vidåslusen så vi 5 Kærløbere mens solen gik ned og vandet trak sig tilbage. Derudover 40 Krumnæbbede Ryler, så vi sammenlagt havde set op mod 350 på hele dagen. Det kostede os over 30 kr. i timen per mand at sove de 7 timers søvn det blev til, men så slap vi da for at sove i bilen! Morgenobsen ved Saltvandssøen var fin trods at det igen i dag blæste en halv pelikan! 10+ m/s. Der rastede 43 Sortterner i en flok på den danske side, men derudover var antallet af fugle væsentlig mindre end i går. Der var til vores store overraskelse næsten ingen Krumnæbbede Ryler, men til gengæld hørte vi Græshoppesanger og så Tinksmed. Skægmejser hørte vi også af og til. Det var fedt med alle de Sortterner, og nogle af dem fløj lige hen over hovedet på os... Ved Vidåslusen var billedet det samme. Næsten ingen Krumnæbbede Ryler og kun 3 Kærløbere. Efter næsten et døgn i felten lykkedes det os endelig at se Hedehøg i form af en gammel han. Ved Rømødæmningen stod der igen tusinder af vadefugle. Langt størstedelen var dog Rødben, men vi tjekkede alligevel alle de fugle vi kunne komme i nærheden af. Vi var noget flade, for der var kun ryler med bugskjold og atter ryler med bugskjold! Nu ville vi snart gerne se noget andet! I strandsøen ved Lakolk stod 2 Temmincksryler, og ud for klitsøen stod en ordentlig flok ryler. De blev selvfølgelig tjekket, og minsandten om der ikke svømmede 2 Odinshøns rundt. De er bare for fede... Det lykkedes at tage et par billeder af dem inden flokken flyttede sig længere ned af stranden. Vi troede bestemt der ville være en ordentlig flok vadefugle på Sønderstrand ligesom i går, men der var ikke en! På vejen tilbage over Rømø blev bilen hastebremset da Rune så en kærhøg. Rune mente det var Hedehøg, hvorimod jeg synes den var for kraftig til denne slanke art. Summa summarum så vi den aldrig godt nok, så den forblev ubestemt... Som et sidste stop på turen kørte vi til Sneum. Rune spottede hurtigt en Nilgås. Rent trash synes han, men den haltede da også på det ene ben. Ellers var der "som altid" masser af fugle. Der var utrolig mange Rødben og Klyder, men ellers intet interessant. Det var højvande, så jeg forventede at der ville stå mange ryler på forlandet, men der var som blæst. I stedet stod et helt tæppe af måger. For en gangs skyld tjekkede vi ikke en sådan flok, men begav os hjemad - idet vi var godt forblæste i hovederne... de sjældne fugle udeblev, men vi havde alligevel en super tur. 19/7 Rovterne ved BlåvandshukThomas Bundgaard Rasmussen, der er observatør i juli måned, havde i dag Rovterne trækkende syd kl. 5.42. Rovternen er langtfra årlig på hukket og fuglen er den første siden 1/8 2002 hvor UEM ligeledes havde en trækkende fugl. Der er ialt registreret 32-34 fugle på hukket siden 1950. 15/7 Dværgrørvagtel på Møn- ny art
Endelig blev der fundet en af de sjældne rørvagtler i Danmark. Det er nok en af de mest ventede sjældenheder der blev fundet natten til lørdag. Fuglen blev meldt ud uden sikker bestemmelse, men natten til søndag blev fuglen hørt igen og sagen var klar: Dværgrørvagtel, veddelen, Ulfshale, Møn. Det er 10. fund og første siden 1998.
14/7 7 Rustænder ved Blåvandshuk - 3. fund på hukket
Der er i dag observeret 7 trækkende Rustænder ved Blåvandshuk. Oprindelsen er som altid til diskussion, men det er til gengæld sikkert at det er mange år siden der sidst er set Rustand på hukket. Det er således kun 3. fund i alt og det første siden 1994. De to tiligere fund var 4/7 1994 8 S og 15/7 1973 1 han S. Det er dog påfaldende at alle fund er gjort i juli og at der i den sidste måneds tid også har været flere fund i Danmark. Hvis det er burfugle (hvad jeg nok ikke hælder til!) er de i hvert fald gode til at stikke af ca. samtidigt!
9/7 4!!! Små Stormsvaler ved Hirtshals
Lars Pedersen så i dag hele 4 Små Stormsvaler trækkende V ved Hirtshals! Det er rigtig mange - faktisk et af de allerhøjeste antal i Danmark overhovedet!!! Ifølge Dofbasen er der KUN 10 observationer af 4 eller flere fugle siden 1960. Tidspunktet er også højst usædvanligt og i Dofbasen er der ikke indtastet nogle fund fra juli. De tidligste fund ligger ultimo august. Dofbasen er godt nok ikke fyldestgørende, men den giver da et tydeligt praj om hvor sjælden dagens observation er. Sidst der blev set mere end 2 fugle var 30/10 1996 5 V ved Roshage (OGJ). Dernæst skal vi helt tilbage til Danmarksrekorden: 21/9 1990 20 S Blåvandshuk (BLF). Alle 10 observationer er gjort i september-november, så hvad der lige er årsagen til dagens juliobservation gad jeg godt vide?! Godt nok har det blæst meget, men der må være kuk i noget siden det også kan "vrimle med albatrosser" og siden der findes en afkræftet Sodfarvet Skråpe i Henne Stations By d. 28/6! Hvad himle laver den der? Derudover blev der primo juli også fundet en død Sule 15km fra vestkysten inde i en plantage! Noget tyder på at der har været gang i et specielt vejrsystem! Alt andet lige så er der tilsyneladende godt gang i havfuglene i øjeblikket og det er FEDT. Det er også super at det lykkedes SKr at tage et - synes jeg - fedt havfoto af den lilles "kamp" i bølgerne. Hirtshals har virkelig imponeret på det sidste, idet der udover svalerne er set følgende: 8/7 Lunde og 3/7 Mellemkjove ad MØRK fase.
9/7 Lille Albatros sender DK til tælling!!!
Den sidste tids blæsevejr har virkelig blæst havfuglesæsonen i gang - ja, nu til dags er det jo faktisk sæson hele året, men rent antals- og artsmæssigt er det klart efteråret der kan betegnes som havfuglesæsonen. Det hele startede 28/6 med et sensationelt fund af Lille Albatros i Norge. Dagen efter blev der set Lille Albatros i England. Der var en del spekulationer om hvorvidt det var en og samme fugl, men fotos afslører er der er 2!!! Små Albatrosser i omløb!
30/6 Buskrørsangeren ved Vallø
I forbindelse med besøg hos Charlotte og Morten i deres nye hus i København, øjnede jeg pludselig chancen for et smut forbi Buskrørsangeren, der nu har været et pænt stykke tid ved Vallø Slot og Dyrehave. Jeg ville rigtig gerne se den, for den jeg twitchede ved Friesenfelt var midt om natten. Valløfuglen har været ekstremt samarbejdsvillig og fuldstændig ligeglad med hvor mange der har stået og gloet på den, på få meters afstand, så der burde være en reel chance. Buskrørsangeren i morgensol - foto: Henrik Knudsen
27/6 Storm i Danmark - uhørt i juni måned
Helt uhørt for årstiden har der i dag været storm i Danmark! Læs mere her...
26/6 NY RINGMÆRKNINGSREKORD VED BLÅVANDSHUK!!!
Kl. 7.16 ringmærkede Henrik Knudsen en Tornirisk, og det er uden tvivl den Tornirisk der har bragt mest glæde ved Blåvandshuk gennem tiderne!!! Den var således fugl nr. 2256 dette forår hvilket er ny ringmærkningsrekord om foråret for Blåvandshuk. Henrik var helt oppe at køre af glæde, og jeg ligeså. Jeg har fulgt tæt med på sidelinjen, og det er jo blevet mere og mere spændende, for det var på et hængende hår at rekorden kom i hus. 25/6 Kun 3 fugle fra ringmærkningsrekorden
Efter 14 timers ringmærkning er Henrik kun 3 fugle fra rekorden. Dagens regnbyger betød at Henrik tidligt besluttede at lukke fyrhaven, så han kun havde stationshaven åben. På den måde undgås at fuglene lider overlast hvis der pludselig kommer regn ind, og nettene skal tjekkes og lukkes hurtigst muligt. Det lykkedes dog alligevel bla. at fange forårets 2. Rødryggede Tornskade ad han samt en Husrødstjert.
24/6 4. Sortstrubede Bynkefugl på en uge
Forårets 4. Sortstrubede Bynkefugl, en 1k blev ringmærket i dag. Efter 21 ringmærkede fugle i dag, er der nu kun 20 fugle op til ringmærkningsrekorden...Henrik har udsat afslutningen til tirsdag og kæmper som en anden evighedsmaskine for at få rekorden i hus! 23/6 Dagens fugle ved Blåvandshuk
Endnu en god dag ved Blåvandshuk. Henrik skriver at han har mærket endnu en Sortstrubet Bynkefugl og at han har set Kernebider og 2 Sortterner (forårets 2. og 3.). Der er nu kun 41 fugle op til ringmærkningsrekorden... 21/6 Spætmejse på hukket - kun 2. forårsfund!
Henrik føjede i dag endnu en fugl til den lange liste af gode fugle set på hukket i dette forår. Han mente pludselig han hørte Spætmejse , og kort tid efter sad den lige så fint på på bunkeren ved fyrhaven. Den er ekstremt sjælden om foråret idet der kun er et tidligere fund fra maj 1971. 20/6 Sorthovedet Sanger ved Blåvandshuk
Endelig kom den bombe som vi har ventet hele foråret på i Blåvandshuk. Efter ikke at have fanget en fugl i dagens første timer sad der pludselig 2 fugle i f7. Henrik fortæller: "Den ene var en Sortstrubet Bynkefugl 1k min første selvfangede nogensinde, og den anden var en mørk sanger - uuuha den ser giftig ud, tænkte jeg. Da jeg kom derhen drejede fuglen sit mørke hoved og jeg kunne se en rød orbitalring." Sorthovedet Sanger! Fuglen blev taget ud af nettet og med ned til stationen for nærmere undersøgelse. Det viste sig at være en 3k+ hun.
Fuglen er 6. fund for Danmark og første fund for Blåvandshuk - oversigt over fund af Sorthovedet Sanger. Yderligere billeder af fuglen kan ses på Ribewebben Den Sorthovede Sanger var prikken over i'et på et helt igennem fantastisk forår for Blåvandshuk. Det er indtil nu det forår med 2. flest ringmærkede fugle ca. 2150, der er set flere hits og et utal af subhits i løbet af foråret. 18/6 Sumpmejse som ny matrikelartMens jeg stod og gyngede hørte jeg en mejse kalde. Jeg var ret sikker på at det var Sumpmejse, så jeg spidsede ørene en ekstra gang, for den har jeg aldrig set på matriklen. Lidt efter kom den flyvende og satte sig i et træ mens den kaldte. Jeg havde troet at den var nem at få på matriklen, og at jeg nok ville få den på foderbrættet, men der har ingen været. Det har således holdt hårdt for at få den ""sidste"" mejseart i hus, og utroligt at en så almindelig fugl kan give så megen glæde! 15/6 2100 ringmærkede fugle ved BlåvandshukI dag rundede Henrik de 2100 fugle med en Lille Gråsisken. Der er nu kun 28 fugle op til 2. højeste forårstal, så det synes nu realistisk. 14/6 Endlig en Sivsanger i garnetI dag kom der endelig en Sivsanger i garnet ved Blåvandshuk. Der har godt nok været et par syngende her i foråret, men de har sneget sig udenom nettene. Sivsangeren var fugl nr. 2093, så nu er der kun 7 fugle til de 2100. 8/6 Jonas - årets bedste observation!!!
Dagens observation vil uden tvivl blive årets bedste: 20/5 Drosselrørsanger ædlet på hukket...
Efter gårsdagens lomkavalkade, var optimismen helt i top. Vejret var stilnet noget af, så det kl. 5.30 blæste 8 m/s fra SV. I løbet af de følgende timer løjede den dog yderligere af til blot 4 m/s. Han havde fået lov at ringmærke den og det ville være ny mærkerart, hvilket han går meget op i. Fuglen blev undersøgt og målt, inden vi fotograferede den. Da vi faktisk var færdige med at fotografere kræet, og det var tid til at slippe fuglen, kom Henrik Kristensen spankulerende ind på gårdspladsen. Han så noget forsovet ud, men han vågnede med et sæt, da han stirrede lige ind i hovedet på Drosselrørsangeren!!! Men ikke nok med det, han kunne fortælle at Lasse Strandgård stadig lå og sov i 'Hymeren' ude på parkeringspladsen.... "Vi slipper den om 1 minut blev der sagt!" og så spurtede Henrik ud og hentede Lasse. Lasse kom løbende med tøjet halvt på og så både forsovet og forskrækket ud...! Det var godt nok tæt på, at de missede fuglen, fordi de ikke havde meldt deres ankomst... men det er jeg nu ret sikker på, at de gør fremover... tænk nu hvis det er Provencesangeren næste gang... Da Lasse var kommet til hægterne, var han egenlig noget misfornøjet. Han kunne fortælle, at han de sidste par uger havde kørt Lolland, Falster og Møn tynd med det formål at finde en Drosselrørsanger... og så havde jeg f..... opdaget en, der sad og sang kun 15 meter fra hvor han lå og sov...! Det var sgu en bitter pille, syntes han. Ja, det er sgu surt show, men meget sigende for al den spænding og uforudsigelighed der er ved at kigge på fugle. Efter den blev sluppet var den meget tavs, men blev da set og hørt af Jonas og Carsten Gadgaard. Udarbejdet 7/2 2008, revideret 8/2 2008
19/5 Hvidnæbbet Lom og Islom indenfor 48 minutter!!!
Jeg var taget til Blåvandshuk aftenen før. Da jeg kom ned i køkkenet om morgenen lignede Knudsen ikke just en glad ringmærker... Jeg kunne godt høre at det blæste meget, og Henrik kunne fortælle at det blæste en halv pelikan, og at det ikke var muligt at ringmærke! Det var han noget træt af, men vi fik ret hurtigt pisket en stemning op til en god havobs i stedet. Vinden var i SV og styrken 13 m/s så når det nu skulle blæse, var det sådan set optimalt. Islommen...Klokken nærmer sig halv otte, helt nøjagtigt 7.23, da Henrik opdager en interessant lom. Jeg får den hurtigt i scopet og ser en ret så stor lom med store fødder. Uha-uha den ser interessant ud! Da den kommer tættere på, kan vi se at den har åbent næb og "snakker"..! Vi råber nærmest - "Den har åbent næb!" og så skal jeg lige love for at vores øjne blev mast helt ind i vores teleskoper. Nu skulle den tjekkes, for kombinationen af størrelse og åbent næb lugtede langt væk af Islom. Ganske vist kan andre lomarter, primært Sortstrubet også åbne næbbet, men det hører til sjældenhederne, hvorimod Islom stort set altid gør det. Vi kunne til stor jubel konstatere, at det var en 2k Islom - jubiii hvor fedt. Islom har været en targetart på hukket, og nu var det endelig lykkes. Jeg var helt oppe at ringe, og nu lignede Knudsen en meget glad mand. Den Hvidnæbbede Lom - hold kæft hvor var den stor...!Vi var nu ovenud tilfredse med morgenobsen, og snakkede frem og tilbage om Islommen, og genoplevede den igen og igen. En sådan obs giver altid blod på tanden og så skete det utænkelige... kl. 8.11 får jeg øje på en lom langt, langt mod syd. Ret hurtigt syntes jeg den så meget stor ud, og især de KÆMPE FØDDER var iøjnefaldende. Min puls steg og steg mens jeg konstant fablede til Henrik om de kæmpe fødder. Henrik kunne ikke finde lommen, men kunne godt høre på min stemme at den var helt gal. Så er det vel heller ikke værre, tror jeg han tænkte, for jeg er jo ret god til at piske en stemning op! Jeg syntes, det varede en evighed inden han fandt den i scopet, men så istemte han også straks at det var da nogle kæmpe plader der hang bagude! Nogle gange når en lom opdages langt væk, ser den meget stor ud, for så ret hurtigt at syne mindre, men denne gang var det lige modsat. Lommen kom meget fint, og vi kunne konstatere at det var et KÆMPELOKUM af en ret så lys 2k lom. Den fløj noget skrutrygget med hængende "stegepander" og hals samt let opadbuet næb. Halsen var meget tyk og ligeledes næbbet, der desuden var langt og lyst - vi tjekkede næbfarven ekstra godt, eftersom det var solskinsvejr, hvilket kan få selv et mørkt næb til at lyse op. Men den var god nok... det var en HVIDNÆBBET LOM!!! For h....... hvor FEDT! Efter obsen gik jeg helt i selvsving, som når en fodboldspiller scorer det mål i overtiden.... jeg var bare SÅ glad, og syntes det var helt vildt, at jeg nu havde "ryddet op i storlommerne på 48 minutter"!!! Knudsen var nu også helt oppe ringe, og grinte over hele femøren mens jeg kastede mig ned i klitterne... Jeg har drømt om og kæmpet for at se netop Hvidnæbbet Lom og Islom på hukket, og nu havde jeg sgu set dem begge indenfor 1 time, det var da for vildt! Jeg var derudover ekstra glad for, at jeg opdagede den Hvidnæbbede Lom, og at det sågar var ny ædelart. Det er første gang at Hvidnæbbet Lom og Islom er set på hukket samme dag, og så om foråret hvor den Hvidnæbbede er meget sjælden. Det var således første Hvidnæbbede Lom på hukket om foråret siden 1996 hvor der sås 2 adulte 16/5. Tur til Saltvandssøen efter morgenobsenEfter endt morgenobs valgte vi at tage en tur til Saltvandssøen, og blev belønnet med tusindvis af vadefugle heriblant 1 Kærløber på nært hold. Den var meget fin at fotografere fra grænsevejen, så det brugte jeg lidt tid på. På vejen hjem blev det til 2 2k Skestorke ved Kjelst og så var den dag ellers fuldendt... en KANONDAG og en af de allerbedste dage i 2007... Udarbejdet 7/2 2008, revideret 7/2 2008
18/5 3 timers obs ved Sneum Engsø
På min vej til Blåvandshuk brugte jeg 3 timer ved Sneum Engsø. Det gav blandt andet en Stor Kobbersneppe blandt 450 Små Kobbersnepper samt 5 2k Dværgmåger og en Dværgryle. Sidstnævnte fandt jeg først efter mere end 2 timers ryletjek på vaden! Utroligt hvor de små kræ kan gemme sig! Udarbejdet 7/2 2008, revideret 8/2 2008
14/5 Rødrygget Svale og rødbrun Landsvale ssp.?
Var i dag ved Årslev Engsø for at se den langtidsstationære Rødryggede Svale. Det blæste en del og der var fuldstændig pakket med svaler over hele søen. Jeg var gået ud til "fugletårnet" på nordsiden, hvor fuglen skulle holde til. Efter et kvarter havde jeg ikke fundet den, men pludselig kl. 18.45 fløj en Landsvale med helt mørk underside gennem scopfeltet - hvad himle var det. Jeg fandt den igen og den var virkelig speciel. Undersiden var helt mørk varm rødbrun, men derudover lignede den Landsvale. Jeg har set afvigende Landsvaler før, men det her var helt vildt. Min tanke er at det kan være en af de sydøstlige racer af Landsvale. Ifølge litteraturen lignede fuglen den egyptiske race ssp. savignii, men denne skulle være standfugl! Det er derfor nok mere sandsynligt at det har været en fugl af racen ssp. transitiva der kommer fra området omkring Israel til Libanon. Det er dog kun et gæt, men med den sidste tids megen varme og vinde fra Ø og SØ synes det endog meget realistisk.
1/4 Toplærker på Hirtshals Station...
I forbindelse med vores miniferie på Danland i Hirtshals, tog jeg ned for at se og fotografere Toplærkerne. Da jeg kom sang de for fulde hals, og det var sgu smukt og flot i den flotte morgensol. Toplærkerne var dog overraskende sky, men jeg fik taget et par billeder der udtrykker morgenstemningen på bedste vis... Udarbejdet d. 28/3 2008
31/3 Gråmåge i Skagen Havn...
I forbindelse med vores miniferie på Danland i Hirtshals, var vi en af dagene i Skagen. Det var flot, flot forårsvejr og dagen bød på flere fine fugle. På vejen fra Hirsthals til Skagen så vi Rød Glente. Fra Ellekrattet spottede vi 2 Havørne og en Rød Glente over reservatet. RoC kom forbi men havde ikke det vilde at berette. Turen gik også forbi havnen, idet jeg gerne ville lede efter måger og evt. Topskarv. Det tog sin tid, inden jeg fandt en af de stationære Gråmåger... men så var den også medgørlig... Udarbejdet d. 28/3 2008
27/3 Ravn som ny matrikelartJeg har kigget og kigget efter Tranerne som i disse dage buldrer igennem østdanmark. Det kunne være fedt at få Trane som Matrikelart, men den lader vente på sig. En af de mange gange jeg afsøgte himmelen, gav det dog alligevel bonus. 2 forårskåde Ravne kom flagrende lige hen over huset - det er ikke ligefrem hverdagskost i et parcelhuskvarter i Odense, så de fik det store smil frem. 24/3 Min første Citronsommerfugl i årVejret i dag er rigtig typisk for en martsdag med højtryksvejr; høj sol og en stiv blæst fra øst. Det er oplagt vejr for Traner, men det er trods alt kun meget få, der ses over det fynske landskab. Jeg kigger dog ofte ud af vinduet, for lige at afsøge himmelen, for det kunne jo være... Ved et af mine mange kig, kom en Citronsommerfugl flyvende - den er sgu flot og får en til virkelig at tænke på forår. 23/3 2007 16 Silkehaler i havenI eftermiddags mens jeg stod og kiggede lidt ud i haven, kom der pludselig 16 Silkehaler flyvende. Det lunede godt efter en vinter hvor der stort set ingen har været i Odense! De 16 er således min største flok i vinter, hvilket siger alt! 9/3 2007 Min første Hvide Vipstjert i år
Her til morgen hørte jeg min første Hvide Vipstjert i år, da den trak nordpå ved Korsør Station. Jeg havde derudover 2 gange Silkehale(-r) på vej til stationen i Odense, så en god morgen.
25/2 2007 Mågetur på vestkysten![]()
Jeg havde hele vinteren sat næsen op efter en mågetur til de vestjydske havne, så da jeg vågnede op til isslag lørdag morgen, blev jeg sgu noget bitter! Isslaget fortog sig først om eftermiddagen og efter en del overvejelser kørte jeg til Blåvand og overnattede, for så var jeg klar søndag morgen. Da vækkeuret ringede kl. 6.30 hamrede regnen på ruderne! - plan B blev iværksat... jeg pakkede og satte kurs mod Hvide Sande Havn, hvor der siden november havde opholdt sig en Hvidvinget Måge 2k.
18/2 2007 Sortstrubet Drossel i kassen![]()
Da jeg så den Sortstrubede Drossel første gang, var det direkte fra arbejde, hvorfor jeg ikke havde mit kamera med. Til min store fornøjelse valgte fuglen at blive indtil jeg i anden sammenhæng skulle til København. Jeg fik mulighed for at bruge et par timer på fuglen, og den sad trofast i bærtræet overfor Zoologisk Museum. ![]() Af og til fik den selskab af Solsorter, og jeg var heldig at få et enkelt godt billede mens den havde et bær i næbbet. til top
|
![]()
|
copyright © Martin Søgaard Nielsen
Opstartet d. 17. marts 2007 |