Lundsanger, Vesterled Blåvandshuk - 11 .juni 2006
Notesbog Blåvandshuk Fotos Vejr og vind Sidste nyt Martin om siden
Solnedgang ved Vidåslusen, 17. juli 2007
Vejret 2007

22/8  Vanvittigt regnvejr hvor matriklen blev oversvømmet!!!

Det begyndte at regne helt vildt omkring kl. 20.30. Det aftog dog lidt igen, men tog så voldsomt til mens det lynede og tordnede ud i et. Det blæste samtidigt helt vildt, så alt stod ud i et. Til en start synes vi bare det var vildt, men det fortsatte og efter nogen tid begyndte toiletter, håndvaske og afløb at boble voldsomt...!!! SÅ var det ikke sjovt længere! Jeg fik regntøj og gummistøvler på så hurtigt jeg kunne og gik ud i regnen. Der var VAND OVER DET HELE! Der stod 10 cm vand på hele flisegangen udenfor huset og ude på vejen kunne jeg kun se vand. Kloakkerne var fulde og der var intet afløb ned i ristene! Den fine afløbsrist vi lavede sidste år for at garagen ikke skulle blive oversvømmet var ligesom kommet til kort, når nu vandet ikke havde nogen steder at løbe hen! Resultatet blev at garagen blev oversvømmet. Værre gik det dog inde hos Marianne og Lars. De fik vand i kælderen, og fortalte at vandet kun var 5cm fra wc kanten da det var værst!!! Der stod også mest vand på vejen ud for deres hus, og det tog et godt stykke tid, inden ristene igen begyndte at tage fra.
21mm på 30 minutter og 48mm ialt:
Ifølge denne oversigt fra DMI faldt der i Dalum 21 mm regn på 30 minutter. Alt i alt faldt der 48 mm, så det må siges at være ret så koncentreret. At det også gav problemer for trafikken,kan læses her på fyens.dk og her på fyens.dk. Når der så tænkes på at, der i dele af Sønderjylland i går kom 142mm regn!!! ja så er jeg sgu glad for, at det ikke var her, for så havde vi svømmet rundt indenfor!

Set i bakspejlet ville jeg gerne have taget nogle billeder af det, men da det pludselig blev lidt for spændende, tænkte jeg slet ikke på det. Der er heldigvis andre der har taget billeder, se bla. disse billeder hvoraf et par er fra Sanderum...men især denne billedserie fra Ejersmindevej 500m fra hvor vi bor er skræmmende...


4/7  Vejret bliver ved med at sætte rekorder!

Vejret er gået helt amok det sidste års tid. Der er sat den ene rekord efter den anden. Læs mere på denne artikel på DMI om de 17 vejrrekorder


27/6  Storm i Danmark i dag - helt uhørt i juni måned!!!

Dagen i dag er noget af en metereologisk rekord. Dagens vejr har mest af alt lignet en storm i september måned. Med et for årstiden ekstremt lavtryk på 980 hpa blev der skabte vinde med middelvindshastigheder af stormstyrke - 25,2 m/s ved Gedser Odde - og med vindstød over orkanstyrke - 34 m/s ligeledes ved Gedser Odde!!!
Som om det ikke var nok med at det har blæst helt vildt i Danmark i dag, har det også regnet helt vandvittigt. Det har således regnet hele dagen i det meste af landet. I gennemsnit falder der 53 mm regn i hele juni måned, men i Thyborøn er der det sidste døgn faldet hele 64 mm!!! Tallene taler for sig selv, og med temperaturer på kun 12-13 grader er det helt sikkert en dag, som vil gå over i historien.

Læs meget mere i denne artikel på tv2vejret og i denne artikel af DMI.




til top
Solopgang på sydhukket, Blåvandshuk, 30. april 2007

copyright © Martin Søgaard Nielsen
udarbejdet d. 27. juni 2007 - sidst revideret d. 4. juli 2007
Opdateret d. 23.8.2007