Notesbog | Blåvandshuk | Fotos | Vejr og vind | Sidste nyt | Martin | om siden |
Sidste nye foto 2. sidste nye foto
"Jo mere aktiv du er, jo mere heldig er du..." Notesbog 2008 Notesbog 2007 Notesbog 2006 Notesbog 2005 Notesbog 2004 "Der ligger altid en god oplevelse og venter..." Fuglestof:
Kort over Grenen Topskarver og gamle dage Twitchingens start Omvendt træk eller...? phyller på Chrø |
Sidst revideret 11. december 2008
7/12 Heller ingen "hvide" ædelmåger i dag!
Fra morgenstunden var planen klar: Der skulle ædles "hvide" måger i Thyborøn Havn. Der er aktuelt Gråmåge i Skagen og Hanstholm samt Hvidvinget Måge i Skagen, Hanstholm og Hvide Sande, så Thyborøn Havn måtte huse mindst den ene hvis ikke begge arter... planen om ny ædelart og point i Thomas og min konkurrence kunne ikke fejle! Jeg tænkte, at den nok ville komme tilbage igen, men i stedet satte den sig oppe på taget, så jeg kunne nyde den i scop. Lidt senere fløj den igen, og efterfølgende lykkedes det ikke at finde den. Jeg var dog glad for at have set den, for så fik jeg da alligevel set en god fugl på turen. Udarbejdet 7/12 2008
1/12 Dejligt at være i gang med hjemmesiden igen!
Så er der endelig gang i hjemmesiden igen efter næsten 5 måneders stilstand!!! Utroligt at det har varet så længe, men i sommers blev tiden i stedet brugt på aftenture, og da der så begyndte at være lidt tid om aftenen igen, ja så havde jeg ikke lysten og overskuddet til det. Jeg har brugt utrolig meget tid og energi på mit arbejde, og især siden 1. oktober hvor jeg jo blev leder. Oktober var egentlig en frygtelig måned med 2 jobs og forkølelse oveni, men det er heldigvis blevet meget bedre siden Udarbejdet 1/12 2008
1/12 Ædelartskonkurrencesiden er opdateret
I de mere end 4 måneder hjemmesiden har stået stille, er der faktisk sket overraskende lidt, men hverken Thomas eller jeg har været særlig meget i felten. Thomas har dog ædlet Mellemkjove som ny Stubbenart, og har dermed udbygget sin føring, så der nu står 54-30 i Thomas favør. Udarbejdet 1/12 2008
28/11 Efterskrift på observation af Gulhovedet Gul VipstjertDa jeg observerede fuglen 12. maj i år ved Lakolk Strandsøer, racebestemte jeg den til ssp. flavissima, men læsning af blot en enkelt artikel har medført at racetilhørsforholdet er ændret til ubestemt - flavissima/lutea. Læs mere her. Udarbejdet 28/11 2008
16/11 Er jeg "blind" på begge øjne eller hvad!
Efter min tur til vestkysten i går, ringede Henrik fra Hvide Sande Havn og spurgte, om der var noget at se længere nordpå. Der var masser af fugle ved Vest Stadil, men derudover var der næsten fugletomt. Vi nåede ikke at snakke længe førend Henrik råber op.... en Hvidvinget Måge kom flyvende lige foran bilen! Og hvor var det lige Søgaard havde været i går??? JA, i Hvide Sande Havn selvfølgelig. Og hvor mange Hvidvingede Måger så Søgaard? Rigtig gættet - 0! Hold kæft en lussing at få... for det havde været ny ædelart, men sådan skulle det ikke være. Efteråret har været miserabelt, vejret har været helt forfærdeligt, og heldet har bestemt ikke tilsmilet mig, så jeg bandede noget. Fuglen forsvandt dog med det samme, og det lykkedes ikke Henrik at genfinde den. Den blev dog genfundet senere ved hytterne på fjordsiden. Udarbejdet 1/12 2008
2/10 Så har Søgaard sgu købt bil!Ja, så har Søgaard og co. sgu købt bil - eller bus er nok næsten mere korrekt, for den er godt nok stor! Men hvor er det fedt, og nu skal den snart testes som ornitologvogn. Udarbejdet /8 2008
1/10 nyt job!
Ja, så sidder jeg i lederstolen igen, og kan se frem mod masser af udfordringer og masser af arbejde. Det bliver spændende, men også hårdt her i starten. Udarbejdet /8 2008
20/8 Så er der endelig fortsættelse af Rovterneberetningen...Udarbejdet 20/8 2008
11/8 Nordsanger - min drømmephyl i fødselsdagsgave...
Rune og jeg sad og havobsede i Ørhage i ihærdig kamp for at scope en skråpe, men hverken dagen før eller denne morgen var der noget at råbe hurra for. Det blæste godt nok en del, men havfugle var det ualmindelig tyndt med. En del Almindelige Kjover der fouragerede på terner var eneste opløftende... kl. 7.16 kommer så sms'en der fik os på andre tanker: Nordsanger ringmærket kl. 7.05 Blåvand Fuglestation. Shiiiiiit en melding. Hold kæft hvor var det fedt! Men samtidig lidt mærkeligt at langt de fleste ikke fik den at se. Nu kunne det kun være et spørgsmål om tid inden den kom frem igen. Det skulle dog vise sig, at der gik laaaang tid inden den kom frem igen. Der kom flere og flere folk til heriblandt Rolf der lige skulle sikre sig, at jeg nu ikke havde set en Bogfinke! Thomas og hans far kom også til. Først kl. 12.41 opdager Thomas fuglen, igen fra lågen hvorefter den hurtigt forsvinder, da han råber op. Jeg er lidt derfra, og opdager så fuglen da den kommer frem 10m længere hende. Jeg ser blot en småfugl, men råber op, da jeg tænker det må være den - krattet har således været tomt for fugle i de timer vi har været der. 20 mand stormer til og så er Nordsangeren endelig publikumsvenlig i 5 minutter, hvor den fouragerer på lidt afstand. Fuglen bliver set gennem hele dagen, og sent på eftermiddagen flytter den op i Fyrhaven. Den bliver sågar set næste morgen, hvor den er tilbage ved Vesterled. Endelig fik Rune og jeg set en god fugl på en vores ture.... næste gang vil vi selv slå til! Udarbejdet 21/8 2008 - sidst revideret 1. december 2008
1/8 Sibirisk Hjejle som ny art... og tusindvis af vadefugle...
Udarbejdet 21/8 2008
13/7 Rovterne som ny ædelart...
Efter en tur i det tyske vadehav, hvor jeg uden helt at vide hvor det skulle være, fandt frem til Hauke Heinkoog, kørte jeg efter 1 times regnvejr nordpå, for jeg ville gerne til Saltvandssøen og Rickelsbüller Koog, sidstnævnte havde huset Terekklire og Stribet Ryle i nogle dage, og dem ville jeg rigtig gerne se. Stribet Ryle og Terekklire...Efter at have nydt de 2 Rovterner, og endelig set den ene flyve, begav jeg mig ned af digevejen til det gode hjørne hvor der har været Stribet Ryle og Terekklire de sidste par dage. Da jeg kom frem var der egentlig ikke så mange fugle, men det så giftigt ud, og der gik da også kun meget kort tid førend den Stribede Ryle var i scopfeltet. Den gik helt tæt på og sammen med enkelte Almindelige Ryler. Observationsforholdene var ret gode, idet vinden var aftaget og der ind imellem var hul i skydækket. Efter at have nydt fuglen et godt stykke tid, begyndte jeg at kigge efter Terekkliren. Den var umiddelbart ikke at se, men efter et stykke tid kom en ordentlig flok Rødben til. De rastede dog så kort, at jeg ikke nåede at tjekke hele flokken igennem, inden de lettede og tog højde. PIS... tænk nu hvis Terekkliren var i den flok.... Jeg forsøgte at tjekke den flyvende flok, men det var sgu ret så svært, for de var hurtigt langt væk. Jeg håbede flokken ville lande på vaden, men de fløj laaangt væk, så jeg slap dem af scopfeltet. Jeg vendte scopet og kiggede igen ned på vadefladen..... og hva i himle.... der stod Terekkliren sgu midt i det hele! Enten havde den gemt sig ualmindelig godt, eller også var den kommet til med flokken af Rødben, og havde valgt at blive som eneste fugl!!! Uanset hvad, så var det fedt at den pludselig stod der. Det var virkelig en fed aften - et Rovterneskrig fik mig til at kigge op fra okularet, og lige ud for mig kom en Rovterne forbi - en af de 2 fugle fra Margrethe Kog tænker jeg. Den fløj meget målrettet mod syd, hvor jeg fulgte den indtil den forsvandt som en prik. Klokken var nu 21.40 og lyset var ved at forsvinde. Himlen var begyndt at trække sig sammen, og så fik MSN ellers benene på nakken tilbage mod bilen. Jeg nåede det lige akkurat inden en regnen væltede ned. En super fugletur var slut, eller næsten slut, for et par stop i bilen på vej hjem gav en ubestemt ugle? og en syngende Græshoppesanger. Udarbejdet 14/7 2008, revideret 20/8 2008
7/7 Nyt telescop og nyt stativ...
Efter mange års overvejelser fik jeg endelig taget beslutningen om, at nu skulle jeg købe nyt telescop. Efter over 1 times afprøvning i Naturbutikken, faldt valget klart på Kowa TSN 883 med 20-60x zoom okular. Det var supert til mine briller, og skarpheden var tydeligt bedre end både Swarovskien og Zeissen. Udarbejdet 20/8 2008
2/7 Tiden flyver afsted...
Tiden flyver afsted og selvom der er lidt stilstand i fuglene for tiden, så er det sgu svært at få tid til at opdatere siden. Jeg har mange billeder liggende, som jeg gerne vil have ind, og flere beretninger fra foråret, især superugen ved Blåvandshuk med Mellemkjove, Islom, Rødhovedet Tornskade, Blåhals, dip på Rødvinget Braksvale, Natravn og Steppehøg.... en superfed uge med oplevelser jeg gerne vil have på skrift og koblet billeder på... Udarbejdet 2/7 2008
29/6 Sønderjyllandstur med Knudsen
Udarbejdet 20/8 2008
22/6 Fed Skovhornugle i skumringen...
Efter at have været ved Ølundgård, hvor der blandt andet fouragerede en fin Skestork, flere Sortklirer og Brushøns samt generelt mange fugle, kørte jeg til Fjordmarken for at lytte efter Savisanger eller andet godt. Det var der ikke noget af, men pludselig fløj en Skov-/Mosehornugle op lige foran bilen. Jeg fik kikkerten på, og nåede lige at bestemme den til Skovhornugle inden den forsvandt lidt fremme bag nogle buske. Det lykkedes at få et brugbart billede i kassen. Det er lidt rystet, men taget i betragtning at lukketiden blev hele 1/3 sekund, er jeg godt tilfreds med resultatet... Godt at vide, at det kan lade sig gøre at få et brugbart billede selvom der er meget lidt lys, det kunne jo være der blev brug for det, hvis Ørkennatravnen en dag sad der i mørket... Udarbejdet 24/6 2008
19/6 Thomas har ædlet sig stabilt i spidsen...Der er sket ting og sager i vores ædelartskonkurrence og siden er nu opdateret... Udarbejdet 19/6 2008
19/6 Tilbage ved skrivepulten...
Så er foråret godt og vel forbi... Jeg har brugt så meget tid i felten som muligt, og selvom det ikke har været særlig meget, så har jeg haft et endnu et super forår. Jeg har mange billeder, der venter på at blive billedbehandlet og der har været fede oplevelser der skal ned på skrift... senest med den Rosenbrystede Tornskade fra Fakkemosen. Udarbejdet 19/6 2008
10/6 Endelig fik jeg set Rosenbrystet Tornskade...
Jeg havde lige tændt for fjernsynet for at se vejrudsigten kl. 18.20 da Knudsen ringer. Han er noget oprevet: "Mangler du Rosenbrystet Tornskade? Ja, det gjorde jeg jo! Han havde lige set en tornskade flyve over bilen og han oplevede den ret plump og korthalet!!! Det lød jo - sammen med meldingen om Stor Tornskade fra om formiddagen - ret så godt, og Knudsen håbede jeg ville komme ned og hjælpe med at finde kræet... Jeg var spændt på, hvor anderledes jeg ville opleve fuglens proportioner i forhold til Stor Tornskade, og det viste sig at være meget påfaldende.
Den var tydeligt korthalet og mere plump og kompakt end Stor Tornskade. Vingefeltet var meget tydeligt, og et par gange hang den i benene med kroppen nedad og udbredte vinger, så vingebåndet sås helt perfekt. Så ret syret ud, når den hang der, som en anden flagermus. Vingebåndet var begrænset til hånden, var meget bredt og med ens bredde på samtlige håndsvingfjer incl. de alleryderste. Panden var knaldsort og ret bred, omend ikke så bredt som på nogle af de fotos jeg har set. Vingen fremstod også helt sort. Alt i alt så dragten adult ud, men grundet afstanden kan farvenuancen på vingen ikke med sikkerhed bestemmes, hvorfor jeg synes det er mest korrekt at benævne fuglen 2k+ Jeg forsøgte at tage billeder af fuglen, men det var meget svært. Primært på grund af afstanden og blæsten, men i starten også på grund af modlys hvorimod det senere var mangel på lys, der gjorde det vanskeligt. Der var ellers gode muligheder for at komme tættere på fuglen, uden at skræmme den, men så længe der var nogle på vej, ville det være respektløst at gøre dette, for tænk nu hvis jeg mod min vurdering ville forstyrre fuglen så den fløj ind i krattet. Alt i alt er jeg rigtig glad for at jeg så den, og at den var så superflot som den var... Og et enkelt brugbart stemningsbillede blev det da til... Fuglen blev siddende frit fremme indtil Jacob Sterup og jeg forlod fuglen som de sidste. Inden da nåede Thorbjørn Eriksen at twitche fuglen fra Sorø - og fra det øjeblik han kørte fra Sorø til han nåede frem, veg Esbens øje ikke fra okularet og fuglen et eneste øjeblik, så Esben var noget radbrækket, da han endelig nåede frem. Med til historien hører, at det blæste en halv pelikan den aften, vel nok 12-14 m/s, så det var umuligt at holde teleskopet stille medmindre du sad ned. Udarbejdet 22/6 2008, revideret 24/6 2008
12/5 Gulhovedet Gul Vipstjert ved Lakolk Strandsøer
Efter at have obset på hukket hele morgenen og formiddagen, kørte Henrik og jeg en tur på Skallingen. Bortset fra en syngende Skovsanger på vejen, var det enormt fugletomt. Om eftermiddagen besluttede jeg mig derfor at køre sydpå ned til Saltvandssøen. Det blev til et par Hedehøge men frustrerende få vadefugle ved Vidåslusen selvom jeg timede højvandet perfekt. Sølle 60 Almindelige Ryler og 9 Sortklirer blev det til. Det er 2. gang jeg ser Gulhovedet Gul Vipstjert og begge fugle har jeg pudsigt nok fundet selv. Den første fugl fandt jeg på Grønningen ved Blåvand 12/5 2006 - sjovt nok at det var samme dato! Endvidere var vindretningen også dengang NV! Dengang havde jeg endnu ikke kamera og ærgrede mig over det, for den stod meget tæt på, men desværre meget kortvarigt. Efter at have nydt og fotograferet fuglen kørte jeg til klitsøen for lige at tjekke i det sidste lys. Det kunne jo være der stod en Skestork, Sølvhejre eller det der var bedre... Der var dog ingen hvide hejrer, men lidt vadefugle, som jeg dog ikke kunne tjekke grundet det efterhånden ret svage lys. Efterskrift:29. november 2008 - Racetilhørsforhold: Efter observationen læste jeg artiklen: 'Gulärlor - går det at skilja på flavissima och lutea? i det svenske Roadrunner 2/2006. Artiklens forfatter Mats Waern konkluderer i artiklen, at der er så meget overlap i racernes dragtudseende og kald, at man ikke bør racebestemme Gulhovede Gule Vipstjerter udenfor deres respektive yngleområder, som ligger meget langt fra hinanden. Artiklen er kort men meget oplysende og giver stof til eftertanke og er således meget anbefalelsesværdig. Selvom det er den eneste artikel jeg har læst om emnet, er der for mig ingen tvivl om, at det eneste rigtige er, at ændre racenavnet på den fugl jeg har set fra flavissima til flavissima/lutea. Udarbejdet 20/6 2008 - revideret 28. november 2008
8/5 Opdatering af konkurrencesidenThomas ædlede d. 25/4 ny Stubbenart i form af Stor Kobbersneppe, og overtog føringen i konkurrencen. Stillingen er først nu opdateret og der er skrevet nye indlæg. Udarbejdet 8/5 2008
8/5 Mere tid efterlyses...
Eftersom Alex har været et par dage hjemme fra børnehaven grundet konflikten, har der de seneste 14 dage stort set ikke været tid eller overskud til at sætte sig bag computeren. Den tid jeg har haft er brugt i felten, nu det er så dejlig længe lyst om aftenen... og nu vi har bil til rådighed igen - SKØNT! Udarbejdet 8/5 2008
7/5 "Poms" også!
Jeg havde aftalt med Henrik at tage en eftermiddags/aftentur til Sneum m.m. Ved Sneum blev det til en del Tinksmede i hullet ved hovedvejen, 18-20(1 ad, 4 3 k, ca. 15 2k) Dværgmåger, tusindvis af Islandske Ryler på vaden, en Indisk Gås som jo faktisk er meget flot, og en masse andre fugle. Der var meget, meget få svaler hvilket overraskede noget. Udarbejdet 8/5 2008
5/5 Årets første Mursejlere over matriklen...
Endelig lykkedes det at spotte Mursejler fra haven. Jeg har de sidste mange, mange dage kigget og kigget op på himlen for at finde noget spændende, og trods næsten 1 times obs hver morgen mens Alex er blevet gynget m.m. har det intet givet! Udarbejdet 8/5 2008
4/5 Ørnevågetwitch på Sydlangeland...
Lørdag aften var en Ørnevåge set gå til overnatning i Søgård Mose sammen med en Hvid Stork. Næste morgen var jeg dernede lidt i 5, for først at lytte lidt, og sidenhen se Ørnevågen. Min første Rørsanger blev hørt, ellers intet. Udarbejdet 8/5 2008
21/4 Mandø- og Rømøtur med masser af Ringdrosler...
Efter flere dages højtryksvejr, med klart vejr, massiv østenvind og temperaturer omkring 15 grader om dagen og frost! om natten, overvejede jeg at tage en en-dags tur til Skagen. Skagen havde således produceret Høgeørn, 2 Sorte Storke, Kongeørne, Sorte Glenter, 43 Fiskeørne (på en dag) og 12 Vandrefalke (på en dag), men jeg besluttede mig alligevel for at køre til Mandø, idet jeg ikke orkede at køre til Skagen... Jeg var på Mandø 6.30 i den dejligste morgensol, men det var koldt og blæste en del fra øst. Udarbejdet 22/4 2008
15/4 Knudshovedtur med Jonas gav Havørn
Vejret var her til morgen igen igen rigtig flot med sol, svag vind efter endnu en nat med svag nattefrost! Det ser ud til at være en af de allersidste nætter med frost her i foråret, for temperaturen stiger og vinden drejer i øst.... uha-uha så kommer der fugle... Udarbejdet 15/4 2008
13/4 Møntur med Rune gav 12 rovfuglearter...
Så har vi bil igen...Søndag morgen skulle Helge og Lilian køres til Kastrup Lufthavn, de skulle ret tidligt afsted i år, men de skal også sejle båden hjem i løbet af det næste halve år. Mens de er væk har vi igen "Sølvpilen" til rådighed, og det skulle udnyttes til fugletur fra dag 1. Jeg havde aftalt med Rune at vi skulle på tur, og i dagene op til, var jeg blevet hooked på at tage til Møn, idet vejrudsigten godt kunne give vejr til en god rovfugledag på Aborrebjerg. Rune og mig blev lørdag aften enige om at Møn ville være det bedste valg, så jeg samlede Rune op på en rasteplads tæt ved afkørsel 22. Aborrebjerget indfriede vores forventninger til fulde...Vi startede ved Jydelejet kl. 8.30 for at kigge efter Ringdrossel. Dem var der ingen af, men til gengæld rigtig mange Rødhalse og Sangdrosler. Vi mødte Leif Schack-Nielsen der kunne fortælle os, at der dagen før havde kredset Sort Stork over området sidst på eftermiddagen!!! Uha uha, det lød sgu godt. Efter kun 1 times kratlusk gik vi op på Aborrebjerg. Vi havde ikke engang fået scoperne satte op før det vrimlede med rovfugle... små skruer af Musvåger, enkelte Fjeldvåger, Spurvehøge og pludselig opdagede Rune 4 Traner og snart efter en Blå Kærhøg han - FEDT... det lovede sgu godt... De næste 5 timer var der konstant rovfugle i luften, og vi fik os en super, super rovfugledag. Vi nåede 12 rovfuglearter, fik set Traner og derudover vores første Landsvaler... De mest interesante tal blev: Sort Glente 2-3, Rød Glente 10, Blå Kærhøg 2, Vandrefalk, Fiskeørn, Duehøg, Trane 4+2+3+2+1, Rørhøg 2, Havørn. Vi arbejde hårdt for at få en Skrigeørn eller Sort Stork i kikkerten, men så usandsynligt heldige skulle vi dog ikke være. 2-3 Sorte Glenter...Kl. 11 opdagede Rune og mig samtidigt en Sort Glente sammen med en Rød Glente. Fedt-fedt, det var en af de arter vi rigtig gerne ville se, og som der var en reel chance for. Fuglen kom på nogen afstand og i ret så dårligt lys, men den var fed alligevel.Det viste sig, at dagen skulle blive den helt store "Sorte Glentedag". Kl. 13.10 kom næste fugl der trak mod NV. Denne fugl fik jeg ikke billede af. Det gjorde jeg til gengæld af efterfølgende fugle, og hvorvidt det er 2 forskellige eller samme fugl, var umuligt at fastslå med sikkerhed. Rastende Røde og Sorte Glenter!!!...Ved 15-tiden brød vi op, og kørte lidt rundt. Vi så igen igen Sort Glente der fouragerede lavt i det smukke terræn på Østmøn. Ved Høvblege fouragerede 4 Røde Glenter sammen med 1 Fjeldvåge og 1 Musvåge. Det var sgu et smukt syn, og det blev kun bedre af, at de 2 af glenterne gav kærlighedsopvisning i luften - hold op hvor fedt! Mosehornugle på Nyord...Efter at have kørt lidt rundt kørte vi til Nyord, hvor vi nød det totalt skønne vejr, stille og sol. Lyden af Stor Kobbersneppe var guf for ørene og Mosehornugle først siddende og dernæste fouragerende var et dejligt krydderi på en skøn dag. Vi kiggede efter Sølvhejrer, men så ingen, ej heller ved Hegnede Bugt... Efterfølgende har det vist sig at vi har været overordentlig tæt på at se Sølvhejre, idet der kl. 20 blev set en i Gåsesøen ved Ulfshaleskoven!!! Uha det kunne have været fedt, for det kunne have indbragt mig en ny ædelart og point til konkurrencen, såfremt jeg havde fundet den... Efter en dejlig dag, blev en god pizza fortæret inden hjemturen, som jo lige gik over København, for at sætte Rune af... Udarbejdet 15/4 2008, revideret 18/4 2008
13/4 Spætmejse ringmærket på hukketSSC ringmærkede i dag Spætmejse på hukket. Mon ikke det er fuglen fra d. 10/4 for arten er hammersjælden på hukket, og det er kun d. 2. ringmærkede gennem historien! Det var en 2k+ hun af den racen ssp. caecia. Bent twitchede fuglen idet han lige var kørt. Læs mere på Blåvand Fuglestations dagbog. Udarbejdet 15/4 2008
10/4 Spætmejse på hukketDer blev i dag set Spætmejse på hukket, nærmere bestemt i stationshaven. Spætmejse er lokalhit... der er således set flere Hvidskæggede Sangere end Spætmejser på hukket!!! Udarbejdet 11/4 2008
1/4 Thomas ædlede Rødtoppet Fuglekonge på Stubben...
Der er virkelig gang i de "Røde Konger" i disse dage. I går væltede det med dem, og især på Falster hvor primært ABK og SEK hørte og så minimum 9 fugle!!! I dag var det så Thomas' tur...Læs mere på siden med Thomas om min ædelartskonkurrence... Udarbejdet 1/4 2008
1/4 Gransanger syngende i haven...Hvor var det skønt at høre en Gransangers tjif-tjaf, da jeg åbnede døren kl. 7 i morges... Fedt at foråret virkelig banker på. Udarbejdet 1/4 2008
31/3 Jeg stopper med at skrive i Havrevimpen!
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at ringe til Søren og meddele ham, at jeg ønsker at stoppe med at skrive 'Fra Felten' til Havrevimpen. Jeg har skrevet det i en del år, men har de seneste par gange oplevet, at jeg ikke gnisten for at skrive det. Det har været rigtig spændende at skrive denne rubrik, og jeg har lært en hel del om forekomster på Fyn. Udarbejdet 31/3 2008
31/3 Gang i de Rødtoppede Fuglekonger...
Forårets 4. Rødtoppede Fuglekonge på hukket blev ringmærket her til morgen. Der er ligeledes meldt 2 Rødtoppede fra Gedser i dag, så der er nok mange Rødtoppede på gennemtræk i disse dage. Vejret har også ændret sig markant med milde 9 grader her kl. 10... foråret er virkelig kommet. Udarbejdet 31/3 2008, revideret 1/4 2008
30/3 13 grader og forårSidst på eftermiddagen var vinden løjet meget og vejret var virkelig mildt og termometeret viste da også hele 13 grader - skønt! Forårsfornemmelser var der ikke meget af på hukket, hvor Henrik meldte om 6-7 grader samt regn og blæst! Udarbejdet 31/3 2008
30/3 Topskarvinvasionen fortsætter og fortsætter...Henrik fandt i dag endnu en Topskarv, denne gang en adult med super flot top! Den kom flyvende til og smed sig i Esbjerg Havn, der nu har haft besøg af minimum 3 Topskarver gennem de sidste 2 måneder! Det er helt vildt med alle de Topskarver, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange der egentlig er i omløb!!! Der må godt nok være mange... ud og kig ved vestkysten, for de er der stadig! Jeg vil sgu gerne afsted, men det er der ikke mulighed for foreløbig.... frustrerende!!! Udarbejdet 31/3 2008
28/3 Masser af Krikænder på hukket
Henrik har her til middag meldt om massivt træk af svømmeænder på hukket. Indtil nu har Bent, Jimmy og Henrik set mere end 1500, hvilket ifølge DOFbasen er 2. højeste tal på hukket nogensinde. Trækket fortsætter, så det er spændende om de når rekorden på 2115 S 30/3 1999. 3. højeste tal er 1216 S 14/3 1999. På DOFbasen kan du se oversigt over de højeste antal. Udover Krikænderne var omkring 1000 Pibeænder også trukket forbi, men ellers intet spændende. Rent vejrmæssigt blæser det 7-10 m/s fra sydøst. Udarbejdet 28/3 2008, revideret 1/4 2008
28/3 En vinter uden SilkehalerEfter at have lyttet og kigget gennem hele vinteren, må jeg noget skuffet konstatere at jeg ikke har set en eneste Silkehale. Der har i det hele taget været meget få Silkehaler på Fyn, hvorimod der har været en del på Tåsinge og Langeland. Mønsteret er en tro kopi af vinteren 2006/2007. Jeg glæder mig til at se Silkehaler igen, og håber at der kommer flere fugle næste vinter. Udarbejdet 28/3 2008
28/3 Får jeg Trane som Matrikelart i næste uge?Det kunne være fedt at se Trane fra Matriklen, og i de kommende 14 dage er chancen nok størst omend den faktisk er umådelig lille. Det er således, kun meget få Traner der trækker henover Fyn, og at nogle så skulle vælge ruten over Sanderum i Odense i kombination med at jeg netop står og kigger op på himlen.... tjaa det er sgu nok ikke så sandsynligt! Anyway så kigger jeg ofte op på himlen, i går resulterede det i en Spurvehøg højt, højt oppe. Mens jeg kiggede på den, fik den formentlig øje på et bytte, for den foldede vingerne sammen hvorefter den "lynede" nedad som et projektil indtil den forsvandt ned i en villahave!!! Det så vildt godt ud. Hvorvidt den fik noget ud af sit styrtdyk, fik jeg aldrig vished for. Udarbejdet 28/3 2008
24/3 Jernspurven synger for fulde halsFor første gang i år, har Jernspurven sunget i og omkring vores have. Dejligt at høre reel fuglesang igen, og jeg længes efter varmen og foråret med vipstjerter, sangere og så videre Udarbejdet 28/3 2008
22/3 Rødhalset Gås ædlet efter 6 timers trawl...
Endelig mulighed for at komme i felten...I forbindelse med lån af Helge og Lillians bil til påskefrokosten, opstod der pludselig mulighed for at jeg kunne komme af sted på fugletur om lørdagen. Selvom vejrudsigten stod på snestorm i dele af landet, ville jeg af sted. Jeg tænkte på, om jeg skulle tage endnu en havnetur op langs vestkysten for at kigge efter måger og Topskarv, men blev efterhånden mere og mere hooked på at tage til Sønderjylland. Der var ikke meldt nogle Rødhalsede Gæs i kogene gennem hele denne vinter, ja så vidt jeg kunne huske, blev arten heller ikke set i efteråret dernede, så jeg blev helt tændt på, at nu skulle der f..... findes Rødhalset Gås. Det var nu, der var mulighed for at få den som ædelart, og samtidigt komme ind i kampen... Alex' vinterstøvler fik en tur til Kolding og retur!!!Vækkeuret ringede 5.30 og et tjek ud af vinduet afslørede at det føg rundt med sne og var helt hvidt! Efter at have hjulpet Alex i tøjet og fået spist, tjekkede jeg vejret på nettet, og der var ikke sne i Sønderjylland, og så var det af sted... Føret var ikke det bedste på motorvejen, men fremad gik det da... Da jeg nåede Kolding ringede Monica... hva' nu tænkte jeg? Har du Alex' vinterstøvler i bilen.....???? Øøøøøøh........DO!!! Støvlerne lå selvfølgelig bag bagsædet, hvor jeg tog dem af Alex i går!!! Hold kæft noget lort!.............. Jeg måtte bide i det sure æble, og var nødt til at vende kareten og køre hjem med støvlerne, for Alex fik besøg af fætter Mads Emil og de skulle jo ud og lege i sne, og Alex havde ikke andet at tage på. På køreturen tilbage har jeg nok mest lignet en sur citron, for hvor var det træls at skulle spilde 2 timer på sådan en dumhed, når jeg nu endelig havde mulighed for at komme i felten. Det endte da med at jeg fik afleveret støvlerne og var nu først fremme på Siltoftevej kl. 10.20 Vildt blæsevejr og bidende koldtDen første flok gæs stod tæt på vejen og så var det ellers om at komme i gang. Det blæste ca. 14 m/s så det var svært at holde håndkikkerten stille, selvom jeg sad i bilen! Ikke de bedste odds, men jeg var glad for at være i felten og endelig se fugle... Flokken var blandet Blisgæs med overvægt af 2k fugle samt Bramgæs. Der blev tjekket grundigt for afvigende fugle, for der kunne jo også stå en Dværggås eller måske en Grønlandsk Blisgæs... Det gjorde der nu ikke... til gengæld kom en Vandrefalk forbi, så det tegnede godt. Hvor er alle gæssene?De næste timer gik med at tjekke flokke i Ny og Gammel Frederikskog. Jeg tjekkede og tjekkede iført 5 lag tøj, flere huer, skihandsker m.m., jo det var temmelig koldt! Der var også et par hundrede Kortnæbbede Gæs imellem Bramgæssene, men ellers intet afvigende. Jeg så omkring 7-8000 Bramgæs, så der var langt op til de 60-70.000+ der var meldt i området. De måtte stå i Margrethe Kog, så jeg kørte derover. Udover 1500 ved Klæggravene var der fuldstændig blæst for gæs og fugle i det hele taget. 5 Store Præstekraver og 3 Hvide Vipstjerter var alt hvad det blev til. Heller ikke på forlandet stod der nogle gæs. Hmmmm, hvor pokker er de henne, tænkte jeg. Jeg har ofte set store flokke længere inde i landet, så jeg kørte mod Rudbøl. Det gav kun enkelte gæs, og et hav af Ravne - området burde hedde 'Ravnekogene', for de er overalt. Jeg blev glad for at se en Havørn, der blev mobbet helt til Tyskland af en sur Krage. Mængder af Krik- og Pibeænder...Jeg kørte tilbage til Ny og Gammel Frederikskog, for der var der i det mindste nogle gæs at tjekke. Jeg fandt nu væsentlig flere gæs, så der blev tjekket for fuld skrue. På et oversvømmet område ved Rudbøl Å, var der vildt mange fugle. Det vrimlede med Krikænder og Pibeænder, så der blev lige tjekket for de amerikanske fætre, men uden held. Hele 38 Store Kobbersnepper i en flok var vildt fedt - dejligt også at høre en enkelt af dem varsle for fulde hals - engenes politibetjent var tilbage... En vadefugl der kom flyvende forbi lignede en Brushane, men blev aldrig endelig bestemt. Flere gæs blev tjekket og tjekket igen. Der måtte sgu da være en Rødhalset, og velvidende at arten kan gemme sig helt vildt, måtte samme flok tjekkes om og om igen... Krise!Klokken 16.15 havde jeg en mindre krise, og måtte ringe til Knudsen for lidt psykisk support... Ham og Jimmy havde været på Rømø og var nu på vej mod nord igen. De havde set den Hvidvingede Måge i Havneby, men ellers intet i den bidende kulde og blæst. Efter 6 timers trawl... DER ER SGU EN!!!Efter opmuntring fra Knudsen kørte jeg få hundrede meter, så stod der en fin flok lige til at tjekke. Det var bare om at komme i gang tænkte jeg, og 1/3 inde i flokken....så ENDELIG... DER STOD DER SGU EN- YEEES... Hold kæft hvor fedt! Efter 6 timer og 10 minutters intensivt trawl lykkedes mit projekt. Jeg var vildt glad, og nu skulle den bare nydes. Den gik rigtig fint på ca. 200m afstand og var ofte helt frit eksponeret. Hold op hvor var den flot. Total flot i dragten, og et par gange gik den majestætisk rundt og markerede sig ligesom overfor Bramgæssene. Jeg nød fuglen i fulde drag, og selvom jeg kun kunne ane fuglen i kameralinsen, skulle der tages et par billeder, for måske ville den også kunne anes på computerskærmen når jeg kom hjem...? Efter at have nydt fuglen og fotograferet den, var det tid til at ringe Thomas op, for at fortælle at jeg havde kæmpet mig ind i vores konkurrence. Thomas blev vildt begejstret, og synes det var for fedt, så mit humør var helt i top. Han fik samtidigt til opgave at finde ud af, hvor mange point den skulle udløse i vores konkurrence. Knudsen fik også et ring og fuglen meldt ud på Dofcall. Stor Hornugle i Kongens MoseNå, hvad så? Dagen var jo ikke slut endnu. Mens jeg snakkede i telefon var det væltet ind med store flokke fra baglandet, så de var der jo, selvom jeg havde haft svært ved at finde dem. Jeg var dog færdig for dagen med at tjekke gæs, så efter opfordring fra Freddy besluttede jeg mig for, at køre forbi Kongens Mose på vejen hjem, for at lytte efter Stor Hornugle. Lige før jeg nåede fugletårnet, syntes jeg, at jeg hørte den gennem bilruden, og den var sgu go' nok. Parret sad og tudede i mosen, og gav mig en skøn afslutning på en meget oplevelsesrig dag. Ny ædelart men hvor mange point skulle den udløse?Det var virkelig fedt selv at finde Rødhalset Gås, og rart at kunne kategorisere den som ædelart eftersom den ikke har været meldt i området i lang, lang tid. Der er jo visse vintre, hvor der jævnligt er meldt flere individer, og i sådanne vintre synes jeg ikke et fund kan kategoriseres som ædelfund. Efter hjemkomsten ville jeg gerne vide, præcis hvornår der egentlig sidst var meldt Rødhalset Gås fra området. Et tjek på Dofbasen og Netfugl oplyser at sidste fugl i området var 27/10 1 Margrethe Kog, så det er næsten 5 måneder siden. Thomas sms'ede her til formiddag at gåsen skulle give 7 eller 10 point, men at vi måske skulle overveje at opsplitte de 2 konkurrencer. Han skrev: Det er i hvert fald forkert oppe i mit hoved, hvis der kun er 2 points forskel på min muk og din ædelgås! Din gås ska sgu ha 10! Jeg foreslog, at vi øgede skalaens top fra 10 til 15, så skalaen fremover er: 3-5-7-10-15. Så er der plads til at arter som Rosenstær, Perleugle osv. kan udløse 15 point. Thomas synes, forslaget er ok, og vi er enige om, at vi må justere igen, hvis vi finder behov for det. Den aktuelle stilling er dermed vendt på hovedet så MSN fører med 10 point mod Thomas' 5 point. Udarbejdet MSN 22/3 2008, revideret 24/3 2008
16/3 Forår i luften... og Topskarver igen igen...
weekendens vejr har været så dejligt og skønt fordi det for en gangs skyld har været stille! Det er laaang tid siden, det har ikke har blæst og med lidt sol og temperaturer der lørdag sneg sig over 10 grader, har der virkelig været forår i luften. Udarbejdet 16/3 2008
15/3 2. Topskarv på hukket indenfor 6 dage!!!TWJ spottede i dag den anden Topskarv ved Blåvandshuk på 6 dage!!! Fuglen var denne gang adult, hvilket udelukker en genganger fra d. 10/3 og trak nordpå indenfor revet. Bent fik også set fuglen omend dårligt. Der har ellers været stille på Topskarvfronten siden der blev fundet 6 fugle på få dage, men er der sgu gang i den igen... Udarbejdet 15/3 2008
13/3 Årets første vipstjert, men var det en Hvid?Mens jeg snakkede i telefon med Søren Gjaldbæk stod jeg og kiggede ud af vinduet. Pludselig så jeg en vipstjert komme lavt lige mod huset. Jeg har de sidste dage lyttet og kigget efter min første Hvide Vipstjert, så jeg åbnede fluks vinduet for at høre den kalde...troede jeg! Den sagde ikke en dyt, og selvom jeg spænede ind i stuen for at følge den på den anden side af huset, så eller hørte jeg ikke mere til den. Sandsynligheden for Hvid Vipstjert kontra Bjergvipstjert er noget over de 99%, men med det kritiske øje, så jeg den faktisk ikke godt nok til at kunne udelukke Bjergvipstjert. Gjaldbæk grinte noget i den anden ende, og mente at Bjergvipstjert var lige overkill nok. Det tror jeg nu også selv, men jeg kunne da fortælle ham, at jeg har haft den trækkende fra matriklen, og så blev han sgu lidt paf i den anden ende, for den havde han ikke på sin matrikelliste... Sjovt hvad vi fugletosser kan brygge på en lille fugl med en lang hale, der jo mest af alt havde længde som en Hvid Vipstjerts... og fløj i flugtbuer som en Hvid Vipstjert... Udarbejdet 14/3 2008
10/3 Topskarv på hukket...TWJ fandt i dag en immature Topskarv på hukket i forbindelse med hans radararbejde. Fuglen blev opdaget trækkende nordpå men gik så til rast. Thomas har efter sigende fået billeder af fuglen. Det er sgu fedt at der bliver ved med at blive fundet nye Topskarver... der må godt nok være mange i omløb! Udarbejdet 15/3 2008
8/3 Ædelartskonkurrencen: Hellesen vs. Søgaard
Så er siden til min og Thomas' konkurrence ved at være på plads. Linket er derfor sat på igen i venstre kolonne og nu kommer du rent faktisk også ind på siden, når du klikker på linket! Det var jo ikke just tilfældet, inden jeg fjernede det! Enig i, at det er dårlig stil at ligge links på, når siden ikke er færdig... det var en ommer, og nu er den så klar! Konkurrencen har vi selv brygget sammen, og vi konkurrerer dels i at finde nye ædelarter, dels i at ædle arter på henholdsvis Stubben(Hel) og ved Blåvandshuk (MSN). Derudover kører vi en fotokonkurrence med 6 forskellige kategorier... Læs mere på konkurrencens side... Udarbejdet 8/3 2008
8/3 Grønsisken skabte glæde
Udarbejdet 8/2 2008
Vinterens fuglefodring har ikke givet en eneste spændende art, så da der i går var Grønsisken ved foderautomaten udløste denne almindelige fugl stor glæde! Ja, det var sgu dejligt at se og høre noget nyt på matriklen, og især fordi Grønsiskenen sad og sang for fulde hals. Samtidigt hørtes Stæren synge for første gang i år, så nu er det ved at være forår... Jeg går og lytter efter den første Hvide Vipstjert, for den er efterhånden set mange steder, så det kan ikke vare længe.
7/3 Så er forårssæsonen i gang i BlåvandshukSå er nettene sat op i Blåvandshuk og ringmærkningen i gang. Det er Jonas Gadgaard der skal ringmærke i foråret, og der kan jo kun håbes på, at foråret bliver lige så givtigt som sidste forår. Det er dog næsten utænkeligt, for foråret 2007 var et af de bedste forår nogensinde. Der blev således blandt andet set: Vagtel, Rødtoppet Fuglekonge, Biæder, Sorthovedet Sanger, Hvidskægget Sanger 2, Drosselrørsanger, Sydlig Nattergal, Hvidnæbbet Lom, Blåhals, Rødrygget Svale 2, Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl og Sorthovedet Måge. Udarbejdet 7/3 2008
16-19/2 Skiferie i Trysil gav ny art...
Planen for fugleturen til Blåvandshuk og vestkysten op til Thyborøn var planlagt, da søster pludselig sms'ede om jeg ville med på skiferie. Havde slet ikke tænkt i de baner, men nu havde jeg jo fri og planlagt fugletur, men det ville da være fedt at skifte fugleturen ud med en skiferie! Efter nogle dage faldt det i hak.... og så var der dømt intensivt skiløb i 2½ dag. Udarbejdet 26/2 2008
6/2 Får jeg nogensinde set Bjergpiberne og Jagtfalken?De meget stationære og usædvanligt tillidsfulde Bjergpibere er stadig ved Spodsbjerg og ligeledes er Jagtfalken stadig på Monnet. Knudsen har nu gentagne gange opfordret mig til at tage derned, og jeg vil sgu rigtig gerne. Det kunne især være fedt, fordi der er særdeles gode muligheder for at fotografere piberne, så det svier sgu lidt, at det er så svært at komme afsted. Det ville helt klart være noget lettere, hvis vi havde bil, og det er da også tanken, at vi nok skal købe bil til efteråret... så lad os nu se. Aktuelt glæder jeg mig til 18-20. februar, hvor turen igen går til Vestjylland. Udarbejdet 6/2 2008
23/1 Tiden går.. med udarbejdelse af ædel- og matrikelartslister
Selvom jeg rigtig gerne vil ud at se fugle, og selvom jeg om aftenen gerne vil sidde bag skærmen og arbejde med hjemmesiden, så er det ikke gået sådan siden 1. januar, hvor jeg fuglemæssigt fik en kanon start med den FEDESTE ROSENMÅGE... Jeg bruger stort set al min energi på børnene, Monica og mit arbejde. Udarbejdet 23/1 2008
1/1 året kickstartet med fed Rosenmåge...
Rosenmåge har lige fra starten af min fugleinteresse været en specielt ønsket fugl. Jeg husker specielt en sjov oplevelse fra 1993, hvor jeg på en ungdomslejr i Blåvand, blev grebet af en ide om at leje en minibus for at køre til Skagen og twitche en Rosenmåge!... Den ene gang stod den sammen med et par hættemåger. Det var rart at kunne sammenligne størrelse og proportioner, men der manglede lige en Dværgmåge i sammenligningen... Mågen lod sig også fotografere i selskab med et par ornitologer... Rosenmågen viste sig at være forbavsende tillidsfuld. Jeg fik mig noget af en oplevelse, da den begyndte at gå hen imod mig, mens jeg stod lænet op ad molen for at fotografere den. Mit kamera løb selvfølgelig tør for strøm undervejs, men så kunne jeg i stedet stå og nyde at den kom nærmere og nærmere, for til sidst, kun at være 1½m fra mig og lige i øjenhøjde!!! En sjov og fed oplevelse... Efter at have nydt og fotograferet mågen valgte Freddy og mig at køre til Rømø. På forlandet lige syd for Rømødæmningen gik et par enkelte Knortegæs, heriblandt en FED Sortbuget Knortegås. Den var på rimeligt fotohold, men desværre var kameraet jo løbet tør for strøm... ØV. Nå, men vi nød gåsen alligevel som den gik der i pædagogisk selskab med såvel Mørkbuget som Lysbuget Knortegæs. Så gik turen ellers til Havneby for at se den 1. vinter Hvidvingede Måge. Efter godt en time måtte vi dog erkende, at vi ikke kunne finde kræet! Hvor svært kan det være, tænkte jeg, for den havde været meget stationær, men jeg blev klogere! På vejen hjem kørte vi forbi Ribe østerå, for at lede efter Bjergpibere, men det var den tammeste oplevelse længe. Vi hverken så eller hørte noget der lignede. "Det nærmeste vi kom", var en Blå Kærhøg, og det er trods alt noget langt fra! Alt andet lige havde det været en kanon tur, og en superfed start på fugleåret 2008. Udarbejdet 27/1 2008, revideret 6/2 2008
til top
|
|
copyright © Martin Søgaard Nielsen
opstartet d. 23. januar 2008 |